Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

31 Ruiner. Der herskede ftørre Lighed imellem de enkelte Bor- gere end under det romerske Regimente, og ved Valget af Byens egne Embedsmand synes enhver Borger at have havt Stemmeret. De fleste ftørre Byer synes at have havt deres egen Milits, hvad vel ogsaa var en bydende Nødven- dighed, naar de ikke vilde udsætte sig for at ndplyndres af enhver lille omstreifende Bande; thi af de mægtige Herrer kunde de neppe vente Hjælp, naar det ikke laa i disses egen Interesse at komme dem til Undsætning. — Hvad mi særlig Haandvcerkscollegierne angaaer, da kan det vel antages for afgjort, at ben romerske Fordeling af Haandteringerne — Statsvcerkstederne, Haandteringerne, der tjente til Folkets Forsyning, og de frie Haandteringer — forsvandt tilligemed Romermyndigheden. Det var et altfor indviklet Maskineri til at holdes gaaende under paa en Gang saa primitive og saa forvirrede Samfundsforhold. Hvor meget der over- hovedet bevaredes af de ronierske Collegier, er vanskeligt at sige. Byerne vare i Bund og Grund ruinerede, og de, der kmlde kjsbe Andet og Mere end det, der hvrte til Livets fyrste Fornødenheder, vare kun meget faa. Mange Haand- teringer standsede derfor vist ganske, nledens de, der fort- sattes, kuilde bestrides med en meget indskrænket Arbejdskraft. Det urnet nemlig ikke glemmes, at de Mægtige og de Rige holdt sig borte fra Byerne og forsynede sig selv. Men saa længe Byerne dog vare til, maatte deres Befolkning,' fattig og indskrænket i Tal som den var bleven, dog forsynes med en heel Deel Nsdvendighedsartikler. Floderne vare dengang og bleve vel for en lang Tid de bedste og sikkreste Kom- munikationsmidler, og det var ad denne Nei at Byerne i Reglen forsynedes. Det er derfor rimeligt at antage, at de romerfEe Flodskippercollegier, om end betydelig modificerede, tildeels have fortsat deres Virksomhed, og at det er dem vi gjenfinde i de senere franske Flodskipperlaug. Slagtere og