Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

 32 Bagere kan en By heller ikke vel intboære, og da de sranfle Slagter- og Bagerlaug allerede i den tidlige Middelalder beraabte sig paa ældgamle Privilegier, tør det vet antages, ar disse Lang ere mere eller mindre umiddelbare Affydninger af de romerske Collegier; men noget Bestemt veed man ikke herom. — Al Handel og Industri var vel saaledes ikke ganske forsvundet, om end begge førte en yderst ynkelig Til- værelse. Jyderne spillede allerede den Gang en fremragenbe Rolle som Vexellerer og Pengelaanere, men vare ogsaa som igjennem hele Middelalderen Gjenstand for Forfølgelse. — For saa vidt de Handlende og Haandvcerkerne havde Bn- tiker behov, opsloge de disse helst paa de aabne Pladser foran Kirkerne. Et lille Exempel viser bedst, i hvilken Grad det var gaaet tilbage med Industrien. Mindre end et Aarhundrede ester Barbarernes Zndvarldring pnskede den burgundiske Kong Gondebaud sig et Vanduhr af deri Slags, son.: Romerne be- tjente sig af, men som han kun kjendte af Omtale. I hele Frankrig var der ikke en Eneste, som kunde forfærdige et saadant, og han henvendte sig derfor til Theodorik med sit Duske og denne sendte ham da to saadanne Uhre tilligemed nogle dygtige Arbejdere, som kunde lære Bnrgunderne Kunsten. Barbarerne synes næsten ndelilkkende at have sat deres Rigdom i Anflaffelsen af Smykker og af Kar af Grrld og Splv. En af de fyrste Guldsmede, der erhvervede sig Navn, Anseelse og Rigdom, var St. Eloi, som var Clotars Gnld- smed. Han vandt Kongens Bndest ved Forfcerdigelsen af en eller rettere to Thronstole. Da nemlig det Guld, der var givet ham til at belægge dm bestilte Thronslol med, var meget rigeligt, leverede han Kongen istedetfor een Thronstol, som der var bestilt, tvende saadanne, og baade hans Krmst- færdighed og hans Redelighed rørte Kongen i hsieste Grad. Dagobert forcerede ham senere Godset Solignac, som han