Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

33 indrettede til et Kloster, i hvilket Munkene maatte drive et eller andet Haandvcerk. Zscer udmærkede St. Eloi sig ved at pryde Helgenskriin og Altere med Glrldzirctter. Hans rene christelige Vandel var det, som bevirkede, at Folkets Stemme kaldte ham til Bispestolen i Noyon, uagtet han tidligere ikke havde modtaget Indvielse enten som Præst eller som Munk. — Fade, Vaser og lignende Gjenstande af Guld og Splv var det, man satte Priis paa. Ved sin Dyd efterlod Carl den Store sig tre store Borde af Guld, paa hvilke der fandtes indgraverede Kort over tre af Rigets Byer. Da Chilperik viste Bifloppen as Tours sine Skatte af Guld og Sslv, var der ogsaa blandt disse en Guldvase, der veiede 50 Pund og som var prydet med æble Stene. „Denne Vase", sagde han, „har jeg ladet forfærdige for at forherlige det frankiske Folk; saafremt jeg lever, vil jeg lade gjøre mange flere af samme Slags". Man satte megen Priis paa at besidde de æble Metaller i deres oprindelige Reenhed, og det var derfor under strenge Straffe forbudt Arbejderne at iblande andre Metaller. Der var særligt et Slags Arbeide i Guld og Splv, som i Middelalderen spillede en stor Rolle, nemlig Mpntningen. Da der til denne knyttede sig store Fordele, vilde den Ene hellere end den Anden mønte Penge. De store baade gejst- lige og verdslige Herrer og selv enkelte ftørre Byer spgte at gjøre Kongerne denne Forret stridig. Under Carl den Store var der ikke mindre end 40 Herrer, der floge MM, og Under Carl den Skaldede steg Antallet til 118. Pengenes Værdi var stegen meget betydeligt siden Ro- mernes Tid. Der var Tider, da de gjaldt fire, fem Gange saa meget som tidligere. — Mærkelig er ogsaa den ringe Priis, hvori Mennesker stode, idet en Slave eller Livegen ikke kostede mere end en Oxe eller Hest. Zndustrigjenstande stode i en langt hsiere Priis end Jordens Frembringelser. En god Kyrads betaltes med fra 12 indtil 19 Hektoliter 3