Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

34 Hvede. Bidslet kostede ofte lige saa meget som Hesten. Der var imidlertid en stor Forskjel i Prisen paa det industrielle Arbejde. Medens enhver Gjenstand, hvis Forarbejdelse krævede nogen virkelig Haandvcerksdygtighed, var umaadelig dyr, betaltes andet Arbeide, som ikke gjorde Fordring herpaa, meget lavt. En Bager fimbe saaledes ikke beregne sig mere for Bagningen, end hvad Brødet var steget i Vcegt ved det tilsatte Vand. — Den almindelige Dagløn var tilsyneladende lav; men det var ogsaa kun tilsyneladende, da Pengenes høie Værdi satte Arbejderen istand til for sin ringe Pengeløn at kjøbe saa meget Bryd, som nutildags ikke kan faaes for tre Francs. Ganske riden Handelsomsætning var denne Periode ikke, ihvorvel den var meget iildskrænket. Den Uhyre Usikkerhed for Person og Eiendom gjorde al Handelsomsætning be- sværlig, Undertiden umulig. Veiene vare ligesaa slette som usikkre. Hertil kom, at den Handlende saa ofte han passerede et Herresæde, et Abbedi, en Bro, en By, maatte betale en Afgift, der ofte toges med Vold og aldrig var bestemt, men rettede sig efter Opkrævernes Sune. Undertiden betaltes Afgiften in natura af de Varer, Kjpbmanden førte, og blev derved enbnu mere vilkaarlig. Denne Told- eller Bomafgift tyngede svært paa Handelen og fordyrede Varerne betydeligt. Hertil kom eiibiui, at Klostrene i Reglen kunde føre deres egne Produkter afgiftsfrie fra Sted til Sted, hvorved de natUrligviis bleve meget farlige Concurrenter for de andre Jlldustridrivende og Handlende. Den almindelige Usikkerhed gjorde det farligt for Enkeltmand nt foretage Reiser, især naar man førte Værdigenstande med sig Man reiste derfor altid væbnet og helst i ftørre Selskaber eller Karavaner, naar man ikke som de store Herrer kunde lade sig folge af et tilstrækkeligt Antal Krigsfolk. At Halldelen ikke altid i denne lange Periode laa aldeles hen, viser den Kjendsgjer- ning, at Dagobert 629 fastsatte, at der hvert Aar den 9de