Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

35 Oktober skulde afholdes et Marked paa Sletten ved St. Denis. Paa dette Marked mødtes provencalske, spanske, lombardiske, frisiske, saxiske og Ungarske Handlende og her affluttedes i de fire Uger, Markedet varede, ret anseelige Handeler meest i Viin, Honning og Kraprsdt. Oprindeligt var Markedet indrettet til Gunst for Abbediet St. Denis. Markedsafgiften var dobbelt saa hsi for de fremmede Kjpb- mænd som for Kongens Undersaatter og betaltes pr. Vognlæs. Z een væsentlig Henseende havde de frankiske Konger fnlgt de romerfle Keiseres Exempel. De bestaltede Alt og Alle. Baade Agerbrugere og Zndustridrivende, selv den Fat- tigste maatte udrede temmelig svære direkte Skatter. — Desfontden krævede Gejstligheden sin Tiende, der ogsaa tyn- gede svært. — Endnu værre trykkedes Handelen af den blodige Aager, der dreves ikke blot af Zpder, men ogsaa af Christne, ja selv af Gejstlige. Ikke engang de sidstnævnte undsaae sig ved at være saa ubarmhjertige Creditorer, at mange Skyldnere døde af Sult og aitbre forlode Hjem og Fædreland for blandt Fremmede at syge den Barmhjertighed, som ikke var at finde i Hjemmet. Zo trangere Tiderne vare, desto bedre trivedes Aagerkarlen. Det er ikke noget lysteligt Billede, der fremstiller sig, naar man kaster Blikket tilbage paa denne Periode. Billedet er broget nok, men det, der giver det de stærke Farver, er Krig og Feide, Mord og Brand, Selvtægt og almindelig Usikkerhed. Det før ved sin Industri og Handel saa rige Gallien er blevet et fattigt Land, oversaaet med Ruiner og Brandtomter. Med Undtagelse af nogle faa Haandvcerk, der røbe liden Kmlstfærdighed, er der ingen Industri. Mange rige Industrigrene ere aldeles forladte og opgivne og kjendes knap af Navn. Med Handel og Omsætning forholder det sig paa samme Maade. Men dog er Perioden ikke uden sine Lyssider. Det jevne, simple Arbeide og Arbejderen har 3*