Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

389 jordisk Paradiis, hvorfra al Sorg, Lidelse og Nyd er ude- lllkket. I ethvert mennefleligt SamfUnd, selv det bedst ordnede, vil til alle Tider Dyd og Last, Ret og Uret, Rigdom og Fattigdom spille deres Rolle, og ethvert Forssg, paa at flabe et Ligheds Elysinm her paa Jorden, vil altfor let fremmane et Pandcemonmm. De vilde sociale Theorier, som ikke Uden Grimd vække Uro og Bekymring i vore Dages SamfUnd, ere ingenlunde moderne Opfindelser. Under forfljellige Former ere de dukkede op i Tider, der ligge langt tilbage. I Midten af forrige Aarhnndrede gjenfinde vi dem skarpt udtalte, næsten som i vore Dage. Z „Naturens Lovbog" dekreterer Morelly 1755, at intet i Samfundet maa i Skikkelse af Eiendom tilhøre nogen enkelt Person; at Eiendom er en Vederstyggelighed; at den, der sorssger paa at gjemnbføre den, skal som en Gal og en Fjende af Menneskeheden indespærres for hele Livet; at enhver Borger-, skal Underholdes og beskjceftiges paa Statens Bekostning; at alle Frembringelser skulle samles i de offentlige Magaziner, for at fordeles imellem Borgerne og tjene til deres Livs Fornødenheder; at Byerne skulle bygges efter samme Plan; at alle private Bygninger flulle være eens; at alle Bsrn ved Femaarsalderen flulle tages fra Fami- lierne og opdrages paa Statens Bekostning efter en eens- artet Methode o. s. v. o. s. v. Ligne'ikke disse Fordringer i Meget paa et Haar, hvad vore Dages socialistiske Drøm- mere komme frem med? Utopister have som sagt nu og da vrist sig til alle Tider ligefra Pythagoras at, men der er den Forskjel, at medens den ældre Tids Utopister og deres Disciple hovedsagelig vare at finde i Philosophernes Klasse og knap kjendtes af Folkets store Masse, henvende det nittende Aarhmrdredes Utopister sig directe til Folket, i hvilket de ogsaa have deres egentlige Tilhængere; thi det er kun Undtagelsesviis, at de have Disciple blandt de hpiere og mere dannede Klasser. Alle Utopister have sat sig Lykken