Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

390 som Maalet for deres Stræben, men medens Nogle af dem søgte Lykken i Dyden, Andre i Tarvelighed, atter Andre i et bestemt politifl System o. s. fr., mene de meest frem- trædende af vort Aarhundredes Utopister at burde syge den i den stprst mulige Production som Betingelsen for det størst mulige Indbegreb af Nydelser. I en industriel Tid med sine Millioner af indUstrielle Arbeidere er det for- klarligt nok, at de maatte tage denne Retning i deres Bestræbelser. Det er langt fra, at Utopisterne have havt Uret i alle deres Paastande. Z mange Enkeltheder have de truffet det Rette, men i det Store og Hele ere dog deres Systemer grUndfalfle og fordømmelige. Medens et System, f. Ex. Saint-Simonismen, ufeilbarligt vil qvcele Samfundet under Despotismen; vil et andet, s. Ex. Formers Phalan- sterier pdelcegge det under Anarchists Rædsler. Det er de to Hovedretninger, de socialistifle Bestræbelser bevæge sig i, naar de ikke, hvad der jo ogsaa findes Exempler paa, ere heelt meningsløse og dertil forbryderfle i deres Planer. Maa man end fordpmme de socialistifle Utopier, bør man dog vel vogte sig for ubetinget at fælde samme Fcordsmmel- sesdom over de socialistifle Bevægelser, som indemfor visse Grcendser altid ville have deres Berettigelse ligeoverfor en nd- skeiende Individualisme. Socialismen fremtræder som Sam- fundets onde Samvittighed og maner det alvorligt, idet det viser Samfundet et Billede af det selv i dets Uteerlighed. Alt, hvad foroven fremtræder oversmurt med GUldfernis, kommer forneden tilsyne i al sin nøgne Hceslighed. De Klasser, hvis materielle Kaar Socialismen mener at hmne forbedre, have, naar Alt kommer til Alt ikke saa lidet at bebreide det nye SamsUnd. Her sigtes ikke til deres ma- terielle Livsvrlkaar, som idetmindste i mange Tilfælde ere langt gunstigere end tidligere. Men de kunne bebreide Samfundet, at det er de hpiere Klasser, som have givet et slet Exempel ved at sætte Guldkalven hsiest og ved