Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

391 praktisk at indprente de lavere Klasser den Sære, at verdslig Nydelse er Hovedsagen i Livet, og det har SamfUndet gjort i samme Dieblik, som det, ved at erklære Capitalens og Ar- bejdets Frihed, tillige erklærede Arbejderne for myndige, hvad de ikke vare og hvad de ifølge deres tidligere Stilling og Opdragelse ikke kunde vcere. Denne Myndighedserklcering er maaflee den alvorligste Bebrejdelse, de arbejdende Klasser funtte fremføre imod Samfundet; thi den, der erklærer en Umyndig for myndig, Uden forud at have sat ham istand til at bære det Ansvar, der paahviler enhver myndig Mand, handler grusomt. Det, den store arbejdende Klasse nu kan og bør fordre, er, at den bliver sat istand til at bære fit Ansvar, og at den beskyttes imod de flette Exempler fraoven og imod sine egne flette Tilbpieligheder. Utopistiske Drømmerier kunne ikke hjælpe os Ud af vore Forlegenheder. — Vi kunne ligesaa lidt vende tilbage til den gamle Samfundsorden, som vi kunne gjenoplive de virkeligt Døde. Derimod bpr vi, som sagt, af al Magt holde fast paa og beskytte, hvad vi endnu have tilbage fra det gamle Samfund af gode og brugbare Institutioner; og det er ikke saa lidt. Men det er ikke nok; ved KUldkastelsen af saa mange Hegn og Skranker, er Samfundet paa mange Steder blevet blottet paa en farlig Maade. Samfundets faste Borg har faaet betænkelige Revner, og dets Grnndvold er paa mange Steder undergravet. Det er Lovens Sag at udbedre denne Brsst og gjøre det snart. Den frie Concurrence, som vi have adopteret, trænger "til et stærkt Correctiv i Lovgivningen, dersom den ellers ikke stal sprænge Samfundet. Samfundet kan, og maa lade sig tiøte med lidt mindre Hurtighed i sin materielle Udvikling, dersom denne ellers skal blive sund og varig.