Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

388 ikke saa faa saadanne betydningsfulde Rester tilbage. Vi have endnu en anselig Gaardmandsklasse; og vor borger- lige Middelstand har baade paa Handelens og særligt paa Haandvcerkets Omraade endrm udmærkede Kræfter at raade over. Embedsklassen, som er Statsmagtens styrende og ord- nende Repræsentant, hyrer til Middelklassen og er endnn saa oplyst og dygtig, at den kan bidrage væsentligt til denne Stands ydre Anseelse og indre Vcerd. Men skal Middel- standen kunne bevare sin Stilling som Middelstand, maa den ikke som nu trykkes og forfplges baade fraoven og sra- neden. De hpiere og rigere Klasser handle taabeligt ved at trykke Middelklassen ned, thi uden Middelklasse ville de savne deres Berettigelse og Fodfæste og komme til at svceve i Luften; og skulle de lavere Klasser hæves til et hsiere Stade, saa kan det hin flee ved Hjælp af Middel- klassen. Men skulle vore Bestræbelser i denne Retning ikke blive prkeslvse, maa Lovgivningsmagt og Regsering optræde kraftigere og bestemtere, end hidtil har vcereet Tilfældet, og ikke overlade altfor meget til Frivilligheden oig Individernes Godtbefindende. Da det gamle Samfunds Ringmure og Hegn faldt,, aabnedes der saa mange Porte for de onde Lidenskaber, saa mange Snarer for den Godtroende og Eenioldige og saa mange Faldgruber for den Tankeløse og Letsindige, at Savnet af nye Hegn syles stærkt. Disse Hegn maa flabes af gode Love, som haandhceves med Kraft. Er det vor Alvor, at vi ville grundlægge et nyt Samfund, maa vi ikke glemme, at „med Lov skal Land bygges" gjcelder nu som altid. Værre end alt Andet er det at fortabe sig i Utopifle Drømmerier om et Fremtidssamfund, der flal opbygges paa heelt nye Principer. De G rU nd principer, hvorpaa et ordnet SamfUnd flal grundlægges, ville til evige Tider i' alt Væsentligt være de samme, og det er fim Mennesker, som troe, at denne Verden er Alt, der kunne drsmme om et - -