Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

387 vare be en Hindring for Samfundets hurtige Fremskridt? ZkkUN derved, at i den enkelte Stand og Corporation den Ene holdt paa den Anden, og at Ingen kunde rykke frem uben at tage Corporationen med sig. Dette Sammenhold selv i Stændernes og Corporationernes ynke- ligste Tilstand fremtraadte ganfle vist ofte som Stands- og Laugstyranni; men det godtgjorde i alle Tilfælde, at Corporationsmagten var en virkelig Magt, som den Ud- fleiende Individualisme «matte respektere. Veien frem og tilbage er ingenlunbe altid lige lang, endnu mindre lige let. Er et Samfund gaaet feil af Veien, vil det i de fleste Tilfælde vcere faa godt som umuligt at finde Veien tilbage, ligesaa umuligt som det for Individet er, at begynde sit Liv paany fra et Standpunkt, det allerede har forladt. Det kunde vel heller ikke falde nogen forstandig Mand ind at forlange af Samfundet, at det heelt og holdent skulde vende tilbage til det gamle Stands- og Langs- væsen. Det forbyder sig af sig selv. Derimod vilde det vistnok vcere fuldkomment i sin Orden, om vi ikke forhastede os med at afflaffe, hvad vi endnu have tilbage af det gamle Samfund; vi have jo ikke saa ganfle lidt tilbage deraf. Nutildags at flabe Samfundsgrupper, der have samme Hold og Fasthed som Fortidens Stænder og Saug, er umuligt; men saalcenge Individualismen og dens Følge- svend Socialismen endnu ikke ganste have oplyst Sam- fundet i Atomer, vil der dog stedse findes naturlige Grupper, i hvilke mange Individer ere knyttede sammen ved Lighed i Kaar og Interesser, og der 6ør gjsres Alt for at holde disse Grupper sammen. Dertil behsves kun, at Følelsen af Fcellesflab i Interesser og Kaar vækkes, istedetfor som nu at qvcele den til Fordeel for ZndividUalismen. Især maa det vcere det nuværende Samfund magtpaaliggende at bevare de Rester af MiddelstandsgrUpper, som det endnu har tilbage, fra sUldkommen Oplysning. Og vi have endnu 25*