Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
395 sopherne og de Oplyste; men Commissionen som saadan fandt sig dog ikke foranlediget til at forlange Livsfcestet aflyst af Selveiendom. Af Regjeringen og enkelte Private blev Exemplet givet, men det blev i en lang Aarrcekke lidet fulgt. Af de i denne Retning gjorte Forssg, mislykkedes nogle aldeles, idet Bsnderne, efter i kort Tid at have været Selvejere, udbade sig som en Naade at maatte trcede tilbage i Fæsteforholdet, hvad imidlertid ikkun beviser, at Tiden til en saa vældig Reform endnu ikke var kommen. Selveiendom, sagde vi ovenfor, havde allerede vUndet Stemningen for sig. Arthur Boung udtalte omtrent paa den Tid sine bekjendte Ord: giv en Mand fult) Eiend omsret over en gold Klippe, og han vil forvandle den til en Have; giv en Mand en Have i Forpagtning paa ni Aar, og han vil forvandle den til en Drken. Det er ikke godt at sige, hvorpaa Arthur Boung stpttede denne Paastand; .thi England, hvor For- pagtning allerede dengang var det Almindelige, var Ulige bedre dyrket end Frankrig, hvor Selveiendommen allerede i mange Tider havde været ligesaa almindelig som For- pagtning eller andet Leieforhold. Den Slags dmiitbelige Paastande ere farlige, fordi de altid ere mere end halvt, altfor ofte heelt Usande. Alene den Omstændighed, at det gjennemfsrte Selveiendomssystem holder den Ubemidlede udelukket fra selvstændigt Jordbrag, er i og for sig en forfærdelig Mislighed ved det, saa længe man ikke kan paastaae, at Dygtigheden alene findes i den besiddende Klasse. Det har mange andre Mangler, blandt andre den, at overall, hvor Selveiendom er det Almindelige, der fristes LandbrUgerne til at kjsbe for store Stendomme, det vil. sige Ejendomme, som de ikke have den fornødne Capital til at drive. Theorier, abstracte Theorier, som ikke ststte sig til og ikke kunde stylte sig til Erfaringen, førte netop paa den Tid Herredømmet, og disse Theorier vare ofte ikke en Gang saa meget Theorier, som snarere Mringer og Udbmd