Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

403 „Igjennem en lang Aarrække stod Belgien, men særligt Dst- og Vestflandern som Mynster for Vindstibelighed og Velvære. Der har ganske sikkert været en Tid, da dette Ry var vel fortjent; men som det saa ofte gaaer, holdt det sig længe efter at det var fortjent, og I. St. Mill er ingen- lunde den Eneste, som har ladet sig føre bag Lyset. Længe efter at Flandern var bleven Hjemstedet for Fattigdom og Uselhed, bevarede det endnu i Europa sit Ry for Velvære og funb Vindstibelighed." „Naar den store Masse af en Befolkning er fommen saa vidt i Retning af Indskrænkning og Selvfornegtelse, at der ikke er mere at slaae af paa; naar den daglige Føde er bleven den tarveligste og billigste, der tænkes kan; naar Bolig og Klædedragt knap mere give det fornødne Ly og den fornpdne Varme; naar man er kommen langt nd over, hvad Sømmelighed og ydre Anstand kræve, og man er glad, naar man har det Allernpdtsrftigste for at holde Sjæl og Legeme sammen; naar Dpden, der river det spæde Barn Ud af Moderens Arme, hilses som en Befrier og enVelgjsrer, saa, ja saa er der ikke mere at slaae af paa; og saa vil enhver Katastrophe, selv den mindste, ramme knUsende. I Flandern var man stadigt stegen nedad og saa yderligt, som man Umde gaae. Man sparede ikke paa Flid og indskrænkede sig overalt, hvor Indskrænkning var mulig. Der var ikke mere at flaue af paa, man havde naaet Grcendsen, hiinsides den var der Elendigheden i den uhyggeligste Form—Ar- moden, som er bleven ryggesløs, fordi den er haablps. Men endnu havde man holdt sig indenfor denne Grcendse; det gik endnu. Det var andre Landes, navnlig Eng- lands Fabrikvirksomhed, der mellem 1830 og 40 lod den belgiske Markarbeider ahne, hvad der forestod. Zordudstyk- ningen i Flandern vilde maaflee aldrig være gaaet saa vidt, dersom ikke den flamske LandbrUger ved Siden af sit Landbrug havde drevet en betydelig industriel Virksomhed, navnlig 26*