Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

402 paa den Maade flabe en Klasse smaa Selveiere. Jeg har tidligere godtgjort, at i Henhold til en oekonomisk Lov vil ben stigende (Concurrence i de Lande, hvor „code civile“*) gjcelder, i Tidens Søb tvinge Jorddyrkningen over i Hænderne paa Leiere. Z Lande, hvor vor Arvegang gjcelder, vilde, forudsat, at der fandtes en Klasse smaa Selveiere, netop det Samme finde Sted, men efter en anden Maalestok. Jorden vilde gradvns vende tilbage til store Capitalister, som snske at eie store Godser, paa hvilke de ville indrette sig for dem selv og deres Familier paa en Maade, som svarer til deres Rigdom og den Samftmdsstilling, de indtage eller Mske at indtage. Ogsaa de vilde ganfle sikkert bortforpagte Jorden, inen i store Arealer, beets paa Grund af den sparsonlmeligere og lettere Overbestyrelse, deels for at tiltrække Forpagtere med Capital." „Zeg tilstaaer, at jeg ikke er istand til at indsee, hvorledes nogen paa Erfaring grundet Plan, til at skabe en Klasse smaa Selveiere, uil kunne lykkes. I Tidens Løb ville, det er jeg vis paa, de Love, som synes at regulere Jordens Fordeling, med Nødvendighed giøre sig gjældende, saa ofte Efterspørgselen stiger til en vis Grad." „Sluttelig mener jeg, at det idet minbfte for Flanderns Vedkommende er indlysende, at Loven om tvungen lige Arvdeling, om den end kan have fordeelt Formuen mere ligelig imellem Leier og Bruger, ikke har været istand til at flabe enten ftørre gjensidig Velvillie eller ftørre almindelig Velvære." Dette var nu Artiklen, som findes oversat i Ugeskrift for Landmænd, 1870, IL S. 253. Nærværende Forfatter ledsagede den med nogle Bemærkninger, af hvilke vi tillade os at gjentage en Deel paa dette Sted. *) „code civile“ fastsætter tvungen lige Arvdeling, ogsaa naar Arvelodden er Jord.