Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
401
og den daglige Bekymring og voxe derfor op i sUldkommen
Uvidenhed; og rmder en umaadelig Flids Højtryk bliver
Jorden klædt, født og prydet ved et ødselt Brug eller rettere
Misbrug af overanstrengte Slavers bedste Kræfter. „De
vande Jorden med deres Sved.""
„De Laveleye, en særdeles hyt Autoritet, siger om
Flandern: „Menogsaa her føle vi os slaaede af den sørgelige
Modsætning imellem disse prægtige Afgrøder og den ynkelige
Tilværelse, som de, der have frembragt dem, føre." Og
længere hen fortsætter han saaledes: „Ulykkeligviis staae de
Kaar, hvori de arbejdsomme Mennesker leve, som have bragt
Agerbruget til denne hme Grad af Fuldkommenhed, ingen-
lunde i Forhold til det uhyre Udbytte, de hyste. Den
flanderske Markarbejder er maaskee blandt alle Europas Ar-
bejdere den flettest nærede; den lille Forpagter lever ikke
meget bedre, og dersom man undersøgte det nølere, vilde
man kunne overbevise sig om, at han saa langt fra at faae
10 pCt. af den Capital, der er sat i Jorden, og som man
i England anseer for nødvendigt, ikke faaer 3 pCt. Udover
hvad der tilkommer ham for hans personlige Arbeide.""
„Min egen Erfaring paa selve Stedet har bekræftet de
Laveleys Anskuelse. Opfyldt af St. Mills Anskuelser, be-
sagte jeg Belgiens Have og var forberedt paa at træffe et
AgerbrUgsparadiis, flabt af Selveierbynder. Zeg fandt de
fleste Steder en af Naturen ufel Jord og en vidunderlig
Frugtbarhed; en sjælden Dygtighed i Landbrug og'den meest
beklagelige Uvidenhed; fuldkommen Stillestaaen uden nogen
absolilt Elendighed, og en Sværm af smaa Grundejere, ud-
styrede med alle de Laster, som altfor ofte charakterisere
tiggefcerdige Magthavere, herske over og kjcevles med Ud-
sllgede og underknede Leiere."
„Ved mere end een Lejlighed har Bright slaaet paa en
Plan, som skulde sætte de irske Leiere istand til at kjsbe
Jord, der for Tiden er i store Godsejeres Besiddelse, og
26