Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

412 brugere, hvoraf den store Masse ikke er nær saa godt stillet som vore 2 Skpr. Hartkorns Hrmsmcend, blive et Legeisi i enhver Agitators eller Magthavers Hænder? Har man gjort sig det klart, hvad det vil sige, at den store arbejdende Klasse ikke har en velstaaende Middelklasse, hvortil den kan afgive sine dygtige opadstræbende Kræfter? Man vil maaskee afvise alle disse Bekymringer som ugrundede og mene, at det ingen Fare har. Men det har Fare, om end ikke denne Fare er lige over Hovedet paa os, og vi maae fremfor Alt ikke glemme, at det danske Folks Ve og Vel paa det Nmeste er knyttet til den Maade, hvorpaa vi benytte vor Jord. Det er en let Sag ved Hjælp af Udstykning at forøge Befolkningen i det Uendelige; men Hovedsagen er at sikkre den en nogen- lunde tryg Existens. Vi vide meget vel, at der ikke kan være Tale om en absolUt Overbefolkning, ligesaa lidt som om en absolut OverprodUction; Verden vil vel vcere ftor nok for os Alle, om vi end blive nok faa Mange. Men der kan vcere Tale om temporaire og locale Overbefolkminger og OverprodUctioner, og det er dem, der tilsyie Salmfundene de værste Lidelser. Det er som sagt let nok ved Hjælp af Udstykning at forøge Befolkningen i det Uendelige; men de onde Fplger udeblive ikke. Saa længe de gode oekonomiske Perioder vare, gaaer det tilsyneladende godt; men ogsaa klm tilsyneladende. Den store Arbeidervrimmel frister til letsindige Foretagender og Speculationer, som naar den gode Tid er forbi, efterlader Samfmldet Fattigleminer i Tusinder. Forsvarerne af Udstykningen have havt Indvendinger nok paa rebe Haand imod, hvad ovenfor er bemærket. NU, sige de, da Zorden indbringer saa meget mere, kan den ogsaa udstykkes mellem flere Familier. Men hvorledes forholder det sig med denne Meerindtcegt ? Er ben udelukkende Frugten af Landmandens Anstrengelse og Udlæg? Paa ingen Maade; den bedste Deel skyldes ConjUncturerne, navnlig den Om-