Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

411 Stykke nliste sit Odel og Eie, der deels vil forsvinde i store Gaarde og deels hovedsagelig i en Masse sinaa Hrmslodder. Mm paa den anden Side var det ikke til at forlange eller vente, at en Fcestebondestand — der netop paa Grund af den materielle Beflyttelse, den nøb, ikke savnede Oplysningens Beskyttelse — strax skulde fatte sin nye Stillings store Krav. Den holder fastere end fom saa paa sine Traditioner. Der maa lades den Tid til at besinde sig og fatte sin Stillings Krav, og saa længe maa Bondegaardsjorden og Gaard- mandsklassen beskyttes. Vi fatte endnu ikke rigtigt, hvilkeil uhyre Rigdom, vi besidde i vore Byndergaarde og vore Bønder, hvilke materielle og aandelige Skatte, de gjemme i sig. Tænk blot paa, hvad det vil sige at vinde en intelligent Middelstand paa 70,000 Familier. Hvad vil det ikke have at sige, naar denne Masse, istedetfor at forøde sine Midler paa en Udstykning, der tilsidst vil tilintetgjsre den, bringer det indllftrielle Liv dette Overskud af materiel og aandelig Krast? Lad en Gang disse Kræfter komme til fuld Ud- vikling, og vi ville vinde umaadeligt derved. I ben sidste Snees Aar har Bondestanden ailvendt godt og vel et Par Millioner aarligt paa Udstykning; mon ikke idetmindste en Deel as disse Penge knnde være blevne bedre anvendte? — Vi skylde Samfundet at beskytte Bmdergaardene, inbti( de kunne beskytte sig selv. Vi kunne dog neppe pnske at flabe Tilstande som de belgiske eller irske. Dersom ikke Frankrigs Lord paa den fprste Revolutions Tid havde oæret næsten ligesaa udstykket som nu, vilde RevolUtionen da have Udskeiet saa forfærdeligt, som den gjorde? Vilde Revolutionen kunne spille den Rolle, den spiller den Dag i Dag i Frankrig, dersoin Landet istedetfor sine 6 Millioner smaa Himsmænd havde havt en Gaardmandsklasse paa en halv Million? Er ikke netop dette Forhold Grunden til, at en virkelig Opinion aldrig kan giøre sig gjældende Udenfor Byerne i Frankrig? Kan det være anderledes, end at disse ganske smaa Jord-