Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

410 dannelse og derfor er saa tilbøjelig til at tye til Jordud- stykning for at anbringe dem. Fra 1850 til 1873 sor- sgedes Antallet af Gaarde pact fra 12 til 1 Td. Hartkorn med 7,5 pCt., medens deres Hartkorn formindfledeS med 2,6 pCt. Her er altsaa en kjendelig Nedgang, og den vil Mage i samme Grad som Trængselen paa Live! s andre Veie bliver stærk, og Gaardmandsklassen er og føler sig for svag til at deeltage i Kampen. Der er vel ikke ret Mange, som ikke ville anerkjende den uhyre Vigtighed af, at Bondergaardene idetmindste til en vis Grad bevares saa nogenhmbe i Stprrelse og Antal. De repræsentere den egentlige Masse af mindre Formuer eller MiddelformUer og som saadanne blive de ogsaa en Hovedbetingelse for en virkelig solid Middelstand paa Landet. Middelstandens Betydning for Samstrndel er allerede om- talt og vil vel ikke bestrides af Nogen. Men har Middel- standen denne overordentlige Betydning, saa skylder ogsaa Samfundet sig selv at holde sin beskyttende Haand over dens GrUndbetingelse, i Danmark Gaardmandskla-ssen eller vel rettere Bsndergaardene, uden at lade sig kyse af intet- sigende Phraser om Indgreb i Eiendomsretten. Hvad der virkeligt tjener SamfUlldet, vil ogsaa vise sig at tjene Indi- videt og omvendt. Men behøver Gaardmandsklassen og Bsndergaardene betme Beskyttelse? Za, saa længe som Gaardmandsklassen endnu ikke, hvad Indsigt og Dannelse angaaer, har indtaget sin Plads som fri Middelstand. Som Fæstebondestand nar baade den og Gaardene godt beflyttede, og som virkelig Bondestand, det vil sige Fcestebond estand — thi med Fcestebaandet sprænges ogsaa Standsbaaudet — behpvede den ikke at indtage noget hvil Stade i Intelligens og almindelig Dannelse for at vcere sikker i sin Stilling; den var som sagt godt beflyttet. Men anderledes forholder det sig med en Selveierbondestand. Kan den ikke i alle Retninger hævde sig som Middelstand, vil den Stykke for