Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

413 skændighed, at forbedrede Forbindelsesmidler have bragt os midt ind paa Verdensmarkedet. Men ere fyrst Gaardene solgte og kjsbte efter deres nuværende Udbytte, saa vil den nye Besidder blive nydt til at anvende meget baade Arbeide og Capital, dersom han ellers vil have Renter af Kjsbe- summen. Selv den nnvcerende Besidder, som har havt den hele Fordeel af de gode Tider, vil allerede for længe siden have erkjendt, at Meerindtcegten har ondt nok ved at opveie de Krav, som de forandrede SamfUndsforhold stille til hans Huusholdning. Vist er det, at flal Bonden i næste Genera- tion opfylde de Fordringer, som fyrst og fremmest Zorden, dernæst en rigtigere Opfattelse as den Stilling, han bør indtage i Samsimdet, stiller til ham, vil der ikke blive Noget tilovers; godt og vel om det staaer til.— Andre tage Sagen mere summarisk og mene, at saa længe Jordbrugernes Antal ikke voxer stærkere end Befolkningen, har det ingen Fare. Der er ligesaa megen sund Sands heri, som om en Hrms- moder vilde sige, saa længe jeg ikke opspceder Suppen mere, end min y oxende Bprneflok kræver, ville Børnene ikke bøe as Sult. Ville Landets Børn ikke Udsætte sig for at lide Nsd, maae de ikke stille for store Fordringer til Jorden; der bliver ikke mere Jord, fordi de blive flere. Skal Suppen mætte, maa den ikke spædes for meget. Hidtil har det danfle Jordbrug, navnlig da Bondejorden, ikke ydet Industrien Andet end en raa Arbejdskraft. Til sin egen Skade har Bonden været altfor tilbøjelig til at anvende sit Overskrid til Udstykning og Opkjsb af mindre Jordlodder for at forsprge sine Bprn. Baade han og Industrien vilde være bedre tjent med, at han anvendte noget mere paa sine Børns Opdragelse og gjorde dem skikkede til at tage deres Deel i det øvrige Samstmds Sysler, han kunde endda maaskee give dem en Spareflilling med ub i Livet. Det er dog kun til en Tid, at Industrien kan modtage det Arbeider- overstUd, som Landsognene sende Kjsbstcederne.