Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

414 Fyrst og sidst maa Samfundet holde sin beflyttende Haand over Bsndergaardene, indtil deres Eiere eller Brugere blive istand til selv at beskytte dem. For Tiden truer den største Fare fra Udstykningens Side, og saa meget det end vil skurre i Manges Dren, maae vi dog foreslaae, at Lov- givningen for en Tid begrcmdser denne mere, end hidtil har været Tilfældet. Det kan ikke hjælpe at komme med hpit klingende Talemaader om Indgreb i Eiendomsretten. Vi have jo hidtil ikke ladet os genere synderligt i denne Ret- ning. Med Hensyn til Jorden er Samfundet i Besiddelse af en særegen Overeiendomsret, som den, saa ofte det be- hpves, maa giøre Brug af. Det er ikke nærværende For- fatters Opgave at angive Begrcendsningens Omfang eller øvrige Charakteer. Det maa overlades en Landbocommission, og til en saadan trænge vi nu ligesaa meget, som man trængte til den i forrige Aarhundrede; funt>e vi blot finde ligesaa gode Kræfter til at sætte ind i den! For Sammen- lcegningsfrihed vil der sandsynligviis hæve sig fler:e Stemmer end for en Indskrænkning af Udstykningsfriheden. Om en ubegrcendset Sammenlcegnmgsfrihed, navnlig hvmd Bonde- jorden angaaer, kan og bør der formeentlig ikke for Tiden vcere Tale. Den nærmeste Opgave bliver at beflytte Bøndergaarde og Gaardmcend baade fraoven og sraneden, og derfor bør der ogsaa foreløbigt sættes en Grcendse for Sammenlægning af Bondejord. Den ovennævnte Commis- sion foreslog i sin Indstilling af 25de Marts 1791, at Jord af nedlagte Fcestegaarde betingelsesviis maatte hen- lægges til andre Byndergaarde; dog at ingen Bondegaards Tillæg af Zord derved forsgedes til høiere end 100 Tdr. Land brugbar Zord; men da den paagjceldende Forestilling igjennem Rentekammeret var forelagt Kongen, emanerede Forordningen med den mærkelige Afvigelse, at Maximum forpgedes til 160 Tdr. Land brugbar Zord eller 12 Tdr. Hartkorn. Man gjorde vistnok vel i at optage