Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

415 denne Fortidens Bestemmelse og lade den gjcelde i Praxis; man kunde endog uden Fare forøge Maximum til 200 Tdr. Land eller det tilsvarende Hartkorn. Commissionen moti- verede sit Forslag med, „at Folk Udenfor Boildestandell da vilde overtage flige stprre Gaarde, og derpaa ved Ex- empel bidrage til at udbrede Oplysning og nyttige Kund- skaber." Naar vi her optage Commissionens Forslag, saa er det, deels fordi netop de ftørre Bsndergaarde trues mere af Udstykningen end de mindre — fra 1850 til 1873 ere Gaardene pan fra 12 til 8 Tdr. Hartkorn aftagne med 15,1 pCt., medens samtlige Gaarde paa fra 12 til 1 Td. H. ere tiltagne med 7,5 pCt. — deels fordi vi heri see et Middel til at hceve Gaardmandsklassen til en virkelig Middelstand ■ ogsaa hvad Dannelse angaaer. Saa længe vor Bondestand var en Fcestebondestand, var den saa godt beflyttet, at dens Existens, selv paa det naive aandelige Standpmlkt, den inbtog, ikke var udsat for nogen Fare. Nll, da Standsbaandet er løst og den er bleven en Selveierbondestand, vil den lidt efter lidt forsvinde i en Hmismandsklasse og et Bonde- proletariat, medens en Deel af dens Zord vil blive lagt ind under de store Gaarde — det vil sige, dersom den ikke veed at hævde sig i Dygtighed og Dannelse. Vil man fremme denne Bondestandens Udvikling, maa Afstanden imellem de store Gaarde og Bpndergaardene formindskes; der maa flanes Bro over den ved Dannelsen af flere middel- store Gaarde. Saa længe Bonden, hver Gang man fore- holder ham Nødvendigheden af, at han erhverver sig flere Kundskaber og at han særlig sprger for sine Bsrns Op- dragelse, kan svare, at Sligt ikke passer sig for ham og hans Lige, at det er Noget, som Herremandene og de store Proprietairer kunne og bør overkomme, men han ikke, er der intet Fremskridt at vente. Og det kan og vil han svare, saa længe det store Gab imellem Bsndergaarde og ftørre Gaarde bevares. Naar han syger efter Exempler til at