Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

416 efterligne, vil han see til Siden og see nedad, men det vil sandelig ikke falde ham ind at syge Exempler ovenfor, saa længe Afstanden er saa stor. Den skarpe Begrcendsning af Gaardmandsklassen nedad forsvinder mere og mere, medens Begrcendsningen opad bliver skarpere. KUnde man forøge Antallet af disse middelstore Gaarde saaledes, at der intet- steds fandtes skarpe Overgange og at man kunde svare Vedkommende: han der har kun 1, 2 eller 3 Tdr. Hart- korn mere end DU, og see, hvad han gjsr for sine Børns Opdragelse, vilde man have lettere ved at formaae Gaard- mandsklassen til at see opad. Hvorom Alting er, man kan ikke gjøre for meget for at flabe en oplyst Middelklasse af Gaardmandsklassen. Det nye Samfund kræver desuden — dersom det ellers flat have nogen Fremtid, at Gangen fra neden af og opad i Samfundet overalt er jævn og intet- steds afbrydes af Uoverstigelige Afstande. Hermed staaer og falder det hele vældige sociale Spvrgsmaal. Forsvinder og opløses Gaardmandsklassen opad eller nedad,, vil Intet kunne fri os fra sociale Storme; de ville indfindee sig ligesaa regelmæssigt som Aarstiderne. Forsvinder Middelstanden paa Landet, vil ben heller ikke kunne holde sig i Byerne, og fra det Dieblik, Standsskrankerne ere faldne, er en kraftig Middelstand det Eneste, der kan hindre SamfUndet i at oplyse sig i en lille Rigmandsklasse og en Uoverskmlig Dagleierklasse. Det ligger i Sagens Natur, at Sammenlægning af Zord aldrig kan holde Skridt med Udstykning, hvad Virknin- gerne paa Befolkningsforholdene angaaer, naar og hvor Tilbøjeligheden i begge Retninger er lige stor. Af en Bondegaards Zord flabes med Lethed 10 til 20 Hmislodder, der endda ikke ere af de mindste, medens derinwd den samme Gaard, henlagt Under en anden Gaard, kun formindsker de selvstændige ZordbrUgeres Antal med een; og efter den nUgjceldende Lovgivning ikke en Gang det, da der for hver