Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

417 nedlagt Gaard skal opføres et Huns. Z Aarene fra 1850 til 1873 har der ganske vist fundet nogen Sammenlægning Sted, men den er slet ikke tit at mærke, allermindst i den Klasse, hvor man helst maatte pnfle den, nemlig Gaardene paa fra 12 til 8 Tdr. Hartkorn. Hvor ganste anderledes raskt er det ikke gaaet med Udstykningen tit HuUslodder. Husenes Antal er fra 1850 til 1873 voxel med 52,9 pCt. og deres Hartkorn med 41,4 pCt. Det er meget tvivlsomt om Himsmandsdriften, hvor den er det Almindelige og Gjennemgaaende i et Lands AgerbrUg, nogensinde i Længden er til Held for vedkommende Land eller dets smaa LandbrUgere; vi tillade os at betvivle det. Men selv denne Drifts ivrigste Forsvarere ere dog enige om at ftøtte deres Forsvar paa den omhyggelige Dyrkning, som flige smaa Agerbrug tilstede. Uden denne omhyggelige Dyrkning mister i Hovedsagen Huusmandsbruget ganste fin Berettigelse. Hvorledes forholder det sig nu hermed i vort eget Land? Det er en bekjendt Sandhed, at vor Hilusmandsjord er den flettest drevne Jord i Landet. Saaledes som Huusmandslodder skulle drives, det vil sige med Spaden, drives maafkee neppe 1 pCt. af samtlige disse Landbrug. Saa længe det forholder sig saaledes, er HUUsmandsdristen et ligefrem Tab for Landet. Der er desuden en anden Ulempe, som er fulbt saa alvorlig. Det største Antal af disse Huuslodder ere saa store, at de, dyrkede som de burde dyrkes, her, som i ethvert andet Land, vilde funne ernære Eieren eller Brilgeren, uden at han behsvede at tije til Dagleierarbeide; men saaledes som de drives, maae BrUgerne stadigt og i Hovedsagen føge deres Underhold ved Dagleierarbeide, og herved trcede de den egentlige Dagleier iveien. Jo slettere Hpsten er og jo mindre Fortjenesten for den egentlige Dagleier er, desto mere sortrcediges han af den jordbrilgende HuUsmand, som i gode Aar tager sig det let med at arbeide for Andre, men 27