Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

418 som i siette Aar ikke kjende anven Udvei. Saa længe ikke vore HUusmænd lære at foretrække Arbeidet paa deres egen Jord fremfor at arbeide for Fremmede, burde man ikke forhaste sig med at Udlægge mere Zord til Huuslodder, og naar man endogsaa i den allersidste Tid har anbefalet paa een Gang at Udlægge Udstrakte Arealer hertil, saa maae flige Forflag strive sig fra et fUldkomment Ubekjendtskab med de virkelige Forhold. Man har saaledes for ganske nyligt i Anledning af Arbeiderspprgsmaalet raadet til at anvende den Zord, som eventuelt maatte blive fraskilt Prcestegaardene, hertil. Nogen udførlig Plan er ikke fremkommen, saa man er t’ulbt berettiget til at fremkomme med nogle Spsrgsmaal. Skal denne Zord Uddples gratis og iflceng til Anderster og jordløse Hmlsmcend? Dog vel neppe; thi ikke at tale om, at Prcestegaardslodderne ere af meget ulige Størrelse — ved nogle Prcestegaarde er den tilhørende Jordlod enbog meget for lille — og at man saaledes, for ikke at begunstige enkelte Sognes Dagleiere fremfor andre Sognces, maatte foranstalte en heel Omfordeling af Dagleierklaessen, hvad dog neppe er tilraadeligt eller udførligt, saa vilde en saadan gratis Uddeling af Jord af mange andre Grunde være urimelig. Skal den paagjældende Prcestegaardsjord bört- auctioneres i Lodder paa 1, 2, 3 Tdr. Land? I saa Fald vil den ikke falde i Hænderne paa Dagleierne; thi disse have Intet at kjybe med, og selv om Kjsbesmnmen fik Lov til at henstaae Uopsigelig i Zorden og kun blev at forrente as Kjpberen, vilde den egentlige Dagleier ligefuldt være Ude- lukket, med mindre Staten tillige vilde opføre de fornødne Bygninger paa Lodderne og med Hensyn til dem ogsaa lade sig itøie med simpel Forrentning. Naa, Umuligt var jo ikke et saadant Foretagende; men det vilde rigtignok kræve ad- flillige Millioner. Har man Udregnet, hvad det vil koste at opføre 10—20 000 Hirse? Og saa kom dertil den væsentlige Ulempe, at Staten i stor Udstrækning blev HnUseier