Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

419 og strax maatte have en heel særstilt Administration til denne Domains. Men selv om Private maatte fole sig opfordrede til at gjennemføre en saadan Plan, vilde den dog vise sig at vcere uheldig. Nogle Sogne vilde flet ingen saadanne Huse faae; andre vilde faae langt flere, end de fljpttede om. Der gives Prcestegaardslodder, der ere saa store, at de ville knnne afgive omtrent 100 Tdr. Land god Jord. Vilde noget Sogn vcere tjent med at faae sin Arbeider- befolkning forøget med c. 50 Familier? Man maa nemlig ikke glemme, at de celdre Boliger i Sognet ligefuldt vilde blive beboede, med mindre vedkommende Selflab skulde vcere saa Uhyre rigt og opoffrende, at det for hvert Hrms, det opførte, kjpbte og nedrev et af Sognets celdre Huse. Og hvem vilde man saa tilsidst gavne hermed? Knap nok de 10—20,000 nyskabte Huusmcend. Saa længe vore Hims- mcend ere slet og ret Dagleiere — og det ere de i Hoved- sagen — vil en saadan Jorduddeling kun bevirke en be- tydelig Forvgelse af vor Dagleierklasse baade paa Landet og i Byerne, hvad hverken den eller Samfundet i det Hele kan vcere tjent med. Det, det for Tiden gjcelder om, er at formane Huus- manden til at oyrke sin Zord bedre, og i denne Retning har man tænkt sig forfljellige Midler og Udveie. Kan det fprst opnaaes, saa er den lille HuUsmandslods Berettigelse indtil en vis Grad godtgjort. Men der vindes ogsaa derved, at den gode Dyrkning af Huusmandsjorden vil inodarbeide en altfor letsindig Udstykning af Jorden. For Dieblikket er Tankegangen denne: saadant et lille Stykke Zord er dog en Hjælp ved Siden af Daglpnnm. Det er netop den Om- stændighed, at selv de HvUsmcend, som kmide leve af deres Zord, dersom den dyrkedes forsvarligt, dog betragte Dag- lønnen som Hovedindtcegten, der saa meget fremmer Ud- stykningen i Smaalodder. Fra det Dieblik derimod, at flige Huusmcend syge deres Hovedunderhold som selvstændige 27*