Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

421 Zord. Det var vel nok at ønske, at saa mange as disse ældre Hirse, som endnu eies af Godsejere eller store Landeiendomsbesiddere, maatte blive bevarede i deres UUvcerende Eieres Hænder, deels fordi Godsejeren ikke behsver at være og sjældent er saa nøjeregnende ligeoverfor sine HuUsmcend som den lille Landbruger, men derfor ogsaa kan og bor udsve en heldigere Indflydelse paa Jordloddens Drift — da der som bekjendt ikke er Fcestetvang paa Huse, kan han leie sine Hilse Ud paa Opsigelse og opsige de Leiere, som sorssmme deres Jord — deels og ikke mindst fordi den dygtige, men fattige Karl ikke bør være heelt udelukket fra selvstændigt Jordbrug, naar han ikke har en Kjsbesmn paa rede Haand. Hvor mange Leiehilse med Zord — mere end en lille Havelod — der udenfor den her omtalte Klasse Huse endnu findes, er ikke let at sige, men stort er deres Tal ikke. Vilde man nu med en Tvangslov gjsre alle slige LeiehUse til Selveierhirse, vilde netop Smaafolk lide herved. Vilde man vinde ved at giøre de jordlvse Leiehuse til Selveierhilse? Det betvivles. Mange as disse Leiehilse ere indrettede til flere stUndom 4—6 Familier. Hvilken af Selerne skulde saa Hilset overdrages til? Og hvad vilde nran vinde derved? Maa den nye Gier ikke indtage Leierei Forudsat nu, at man fif alle Hirse gjorte til Selveierhuse, skulde det saa ogsaa være Eieren formeent at udleie Jord- lodden eller bortsælge den Under Et eller stykkevns? For- byder man ikke det, vilde en stig Selveierlov blive temmelig illusorisk, i alle Tilfælde libe* heldbringende. Det forholder sig desUden ingenlunde saa, at den lille Jordbruger altid og under alle Forhold er bedst tjent meb at være Selveier- Har han knappe Midler kan han ofte vcere langt bedre tjent med at vcere Leier end at vcere Eier, og selv den, der alt er Hrmseier, er ofte bedre tjent med at overlade Ejendomsretten tit en Anden, imod at han selv vedbliver at vcere Leier paa billige Vilkaar, end ved at bortsælge as