Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
fin Zord eller ved heelt og holdent at flille sig baade ved
Ejendomsret og Brugsret. Uden ganske særegne og Urimelige
Indgreb i Ejendomsretten vil det intet Sted og ingensinde
blive muligt at forhindre smaa Selveiere i at blive Leiere.
At afsatte en Lov til at forhindre dette. Uden at gjsre fuldt
saa megen Fortræd som Gavn, er saa godt som Umuligt.
At forvandle Leiehuilsmcmd til Selveierhmlsmcend, er
hidtil kim opstillet som et Forslag, derimod har man i
nogen Tid anstillet virkelige Forsøg med et andet Middel,
nemlig Proemiesystemet. Der uddeles nu aarligt Præmier til
HUUsmcend, som have drevet deres Zord bedre end al-
mindeligt er blandt HUUsmcend. Det er vel enbim for
tidligt at fælde nogen Dom om, hvorvidt dette System har
virket og vil virke gavnligt, men imellem dem, som have
Leilighed til at iagttage Systemet og Fremgangsmaaden
nærved og i det Enkelte, ere Meningerne om dets Gavn-
lighed noget deelte. Der er saaledes ogsaa opstillet det Spsrgs-
maal, om ikke den samme Sum Penge, som mu Uddeles i
Præmier, vilde sinde en bedre Anvendelse, ved att Udlaanes
paa billige Vilkaar til Hmlsmcend, som gjerne vibde begynde
en omhyggeligere Drift af deres Jord, men savne de for-
nødne Midler dertil. Hvorom Alting er, hvad enten man
maatte foretrække den ene eller den anden af disse Fremgangs-
maader, eller man vil anvende dem begge, eller man kan
bringe en heel ny og hensigtsmæssigere Fremgangsmaade i
Forflag, bør man ikke prutte for meget med Midlerne
hertil; thi Formaalet, Huusmandsjordens bedre Dyrkning,
er af den hsieste Betydning ikke blot for Himsmændene og
Daglejerne, men ogsaa for Landet i det Hele. Talen er
her om ikke mindre end 39,473 Tdr. Hartkorn. Men fyrst
og sidst maa det fastholdes, at er enhver ftørre Forøgelse af
Himsmandsklassen i det Hele betænkelig, saa er den det
dobbelt, saa længe som Himsmandslodden dyrkes saa flet
som nu er Tilfældet, og som Huuilsmcmdsforsgelsen i