Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
422 fin Zord eller ved heelt og holdent at flille sig baade ved Ejendomsret og Brugsret. Uden ganske særegne og Urimelige Indgreb i Ejendomsretten vil det intet Sted og ingensinde blive muligt at forhindre smaa Selveiere i at blive Leiere. At afsatte en Lov til at forhindre dette. Uden at gjsre fuldt saa megen Fortræd som Gavn, er saa godt som Umuligt. At forvandle Leiehuilsmcmd til Selveierhmlsmcend, er hidtil kim opstillet som et Forslag, derimod har man i nogen Tid anstillet virkelige Forsøg med et andet Middel, nemlig Proemiesystemet. Der uddeles nu aarligt Præmier til HUUsmcend, som have drevet deres Zord bedre end al- mindeligt er blandt HUUsmcend. Det er vel enbim for tidligt at fælde nogen Dom om, hvorvidt dette System har virket og vil virke gavnligt, men imellem dem, som have Leilighed til at iagttage Systemet og Fremgangsmaaden nærved og i det Enkelte, ere Meningerne om dets Gavn- lighed noget deelte. Der er saaledes ogsaa opstillet det Spsrgs- maal, om ikke den samme Sum Penge, som mu Uddeles i Præmier, vilde sinde en bedre Anvendelse, ved att Udlaanes paa billige Vilkaar til Hmlsmcend, som gjerne vibde begynde en omhyggeligere Drift af deres Jord, men savne de for- nødne Midler dertil. Hvorom Alting er, hvad enten man maatte foretrække den ene eller den anden af disse Fremgangs- maader, eller man vil anvende dem begge, eller man kan bringe en heel ny og hensigtsmæssigere Fremgangsmaade i Forflag, bør man ikke prutte for meget med Midlerne hertil; thi Formaalet, Huusmandsjordens bedre Dyrkning, er af den hsieste Betydning ikke blot for Himsmændene og Daglejerne, men ogsaa for Landet i det Hele. Talen er her om ikke mindre end 39,473 Tdr. Hartkorn. Men fyrst og sidst maa det fastholdes, at er enhver ftørre Forøgelse af Himsmandsklassen i det Hele betænkelig, saa er den det dobbelt, saa længe som Himsmandslodden dyrkes saa flet som nu er Tilfældet, og som Huuilsmcmdsforsgelsen i