Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

448 skulde være, men som overladt til Comnmnens egne Kræfter vil ende med at blive en Ting, som er langt hæsligere og Uhyggeligere end vore gamle simple Fattighuse. Havde Statsmagten fra Begyndelsen som Betingelse for slige Fattiggaardes Oprettelse fordret, at de sknlde tjene et vist ftørre Distrikt s. Ex. et Herred eller to, saa vilde man have havt Raad til at indrette dem forsvarligt og til at lønne en Bestyrer, som vilde Deere istand til at magte sin Op- gave. Ligesaa væsentligt er det, at der fastsættes visse GrUndprinciper for Indretningen, som gaae lidt videre end tit at fastsætte det Cubikrirm, der flal sikkres ethvert Lem. Heller ikke havde det været af Beten, om Regjeringen havde sørget for, at der kunde faaes passende Tegninger til flige Anstalter; thi nogle af disse Fattiggaarde ere ikke byggede med mere Plan, Omtanke og Indsigt end de Korthilse, Bsrn opføre. Nu ere imidlertid enkelte Provindser fulde af slige Anstalter, saa det er vanskeligt for deres Vedkommende at faae nogen Grundreform gjennemfprt; men Et er man dog berettiget til at fordre, at alle arbeidsfsre Mennesker fjernes fra disse Anstalter, og at der træffes saadanue Forholdsregler, at der kan sørges forsvarligt sor Sømene. Vi komme nu til Skolen og Skoleundervisningen. Vi høre ikke tU dem, som mene, at et Folk lader sig frelse ved Hjælp af Skolekundskaber og den Dannelse, herved opnaaes. For det Forste maa der fljelnes imellem Skolekimdflab og Oplysning, thi de falde ingenlunde sammen. Megen Skole- kundflab fan findes Side om Side med en saare tarvelig Dannelse og virkelig Oplysning, og baade Oplysning og Dannelse kunne findes hos Mennesker, som jnst ikke ere overlæssede med Skolekmldskaber. For nt Kundskab kan blive til virkelig Dannelse og virkelig Oplysning, udkræves der endnu et langt cedlere Element, nemlig Hjertets Dan- nelse og Welsens Udvikling, og de betinges igjen af et religipst, et christeligt Underlag, Uden hvilket den hele