Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

445 storhed og hans Aands sjeldne Egenflaber bør nævne for sig selv, har ikke synderligt mere Sands for politifle Fri- heder end de Andre; idetmindste vaagner denne Sands seent hos ham og fyrst, da den offentlige Mening bibringer ham den. For ham, som for Størstedelen af de Andre, er den bedste politiske Garanti en vis offentlig Underviisning paa Statens Bekostning efter en vis Methode og i en vis Aand. Den Jillid, han nærer til denne Art intellectuelle Cnurmelhode eller, som een af hans Samtidige Udtrykker sig, til en Opdragelsesmechanisme i Overeensstemmelse med Principerne, er uden Grcendse. „Jeg vover at indestaae Deres Majestæt for, siger han i en Memoire, hvori han foreslaaer Kongen en Plan af denne Art, at Deres Folk efter ti Aars Forlpb ikke vil være tit at gjenkjende, og at det ved sin Indsigt, sine gode Sæder, sin oplyste Iver for Deres og Fædrelandets Tjeneste vil staae Uendeligt over alle andre Folk. Bprnene, som nu ere ti Aar gamle, ville da være Mcend, skikkede for Staten, deres Land hengivne, lydige ligeoverfor Autoriteter, ikke af Frygt, men af Over- beviisning, hjælpsomme overfor Medborgere, vante til at forstaae og agte Retfærdigheden."" En engelsk Forfatter, der taler om Almuestolen og om Skolen i Almindelighed, advarer imod at tillægge Skole- opdragelsen og Skoleunderviisningen for megen Betydning. Om Forceldre, der have sorskaffet deres Bsrn en forsvarlig SkoleUnderviisning, tør det antages, at de ogsaa i andre Henseender have ssrget samvittighedsfuldt for deres Op- dragelse. Det er omtrent Indholdet af hans Udtalelse, som indeholder ikke saa lidt Sandhed. Det er Hjemmet, der giver Barnet dets Grundtone; erZnstrmnmtet fvrst forstemt, vil Alt, hvad der spilles paa det gjenlyde af falfle Toner. Hvad him Forfatter siger om de enkelte Forceldre, kan med samme Sandhed siges om det hele Folk. Det Folk, som ssrger samvittighedsfuldt for sin Ungdoms Skole-