Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

446 underviisning, vil vel ogsaa i andre Retninger, saa vidt det magter det, opfylde sine Forpligtelser imod den og navnlig sprge for, at den fra Hjemmet medtager det, uden hvilket Skolens Gjerning bliver prkeslps. Det er muligt, men langt fra vist. Hvad Hjemmet ikke selv har, kan det ikke give, og der er altid Forceldre i Mængde, som ere villige nok til at give deres Bprn Alt, hvad der kan bidrage til at bane dem Vei i denne Verden, og hertil udkræves jo ogsaa en vis Skoleopdragelse, men som heller ikke bekymre sig om Andet. Uden at sætte Skolens Betydning saa hpit som f. Ex. Turgot eller saa lavt fom hiin Engelskmand, er og bliver en forsvarlig Skoleunderviisning for hele Landets Byrne- Ungdom en af de Hovedopgaver, som SamfUndet, selv naar det stiller sig paa det meest verdslige Standprmkt, er forpligtet til at løfe saa tilfredsstillende som muligt Hvad nu vort Fædreland angaaer, da har det med en vis Ret kunnet rose sig af, at det i denne Retning har været fornd for de fleste europæiske Lande. Vi pralede jo med den Paastand, at i Danmark kunde Alle læse og skrive. Det var nu vel ikke heelt sandt; thi der har altid været en heel Deel, som aldrig havde lært det, og en Masse, som meget hurtigt glemte, hvad de havde lært. Fra en anden e>ibe er det derfor med fuld saa megen Fpie fremhævet, at man ikke skal spprge om, hvor Mange der have lært at læse og skrive, men, om hvor Mange der virkeligt knnne siges at læse og strive, det vil sige, hvor Mange de ere, paa hvem Skolmndervnsningen har ,frügtet? Stiller man Spprgsmaalet saaledes med Blikket heftet paa Folkets store Masse, saa lyder Svaret ikke tilfredsstillende. Ligger Skylden heri i Skolens Indretning og Ledelse eller i Samfundsforholdene? Z begge. Den store Almueskole satte sig fom Hovedopgave ot lære Bsrnene at lcese og at strive, og saasnart Barnet læste med tilstrækkelig Færdighed