Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

453 Der er eet Forhold, vi hidtil have ladet aldeles uberørt. Endnu have vi noget Fcestegods tilbage, vel omtrent en 9000 Fcestegaarde med lidt over 43,000 Tdr. Hartkorn. Det var at Mske, at dette Fcestegods kllnde bevares; saa lidt som det er, er det ikke ganfle Uden Betydning. Det forekommer os i hpieste Grad unaturligt, at der i et agerdyrkende Land saa godt som ikke findes inindre Landbrug, som den lidet bemidlede, men dygtige Landmand kan faae til Leie eller Forpagtning. Naar midtages en Deel Prcestegaardslodder, der nu jevnligt bortforpagtes, findes der nu her i Landet saa godt som ingen saadanne Smaagaarde, som ere at faae til For- pagtning. Skal da Alt være forbeholdt Capitalen, og stal der allevegne stænges til for den Ubemidlede Dygtighed? Dette er her et fulbt berettiget Spprgsmaal og ligesaa berettiget er et andet, nemlig det: troer man at al Dyg- tighed er paa Capitalens Side? Dette sidste Spsrgsmaal kan man besvare med et saa tordnende Rei, som vel muligt. Gud hjælpe Capitalen, dersom der ikke stod den anden eller mere Dygtighed til Raadighed end den, som dens Eiere ere i Besiddelse af. Det ligger i Sagens Natur; thi den, der kUn har sig selv og sin egen Flid at stole paa, har en ganske anden Spore til at arbeide og erhverve sig Dygtig- hed end den, der er føbt til Formue. Men Arbejderen er filt Lou vcerd, og det er Galflab at ndelnkke ham fra al Udsigt til denne Verdens gode Ting. Vi gjentage derfor Dnsket om, at vi maae beholde det Fcestegods, som endnu er tilbage, og at (Sierne ikke ville lade sig gjøre kjede af at holde fast.paa det; have de stridt saa længe, bpr de ogsaa holde Ud. Man begynder dog nu at faae Dinene op for, at ikke alle de Paastande, som vor Tid har sat i Cours, ere at stole paa,-og at blandt andre ogsaa den, som vil hævde, at SelveierlandbrUget er at foretrække for alle mulige andre Brugsmaader, er ifcerd med at falde.