Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

452 store Bpndergaarde paa fra 8 til 12 Tdr. Hartkorn og de mindre Proprietairgaarde at forsvinde i en betænkelig Grad, saa at der om ikke ret mange Aar vil uære et stort tomt Gab imellem de store Avlsgaarde og Bsnder- ga ard ene. Det er disse Afstande nlan helst maa undgaae, da de altid bidrage til at skabe tilsvarende Afstande imellem de forfljellige (Stupper af Mennesker. De flabe Klasser og, er Standsdelingen ikke pnflelig, saa er Klassedelingen det langt mindre. Naar vi derfor her og andet Sted tale om Nødvendigheden af en Middelklasse, saa forstaae vi ved en saadan ikke Andet end en talrig Mængde Middelstilliuger, som i ligesaa talrige Trin danne Overgang og Bindeled imellem Dverst og Nederst i SamsUndet. Kjernen i Land- befolkningen bpr Gaardmandsklassen være, men skal den faae Tid til at besinde sig og finde sig tilrette i sin nye Stilling som selvstændig Selveierbondestand, saa at den, ogsaa hvad Dannelse og Oplysning angaaer, kan indtage sin Plads i Samfundet, bpr Loven idetmindste for en Tid træde beskyttende til og ssrge for, at den ikke pdelcrgger sig selv forinden. Ni ere netop ved vor Gaardmandsklasse heldigere stillede end de fleste andre Lande; bevare vi den og hæve vi den til et hpiere intellectnelt Stade, ville vi krmne afride mangen en social Storm, som maasiee ellers vilde være pdelceggende. Derimod er der for Tiden ingen Grand til at pnske Husenes Antal forøget, allermindst saa længe deres Jord dyrkes saa flet, som Tilfældet er, og Huusmænd, med tilstrækkelig Jordareal til at ernære dem, gaae Daglejerne iveien. Nu at forøge deres Antal, vilde fun vcere at forøge Daglejernes Tal. En Hovedopgave maa det vcere at sormaae Huusmanden til at dyrke sin Zord, saaledes som Himsmandsjord bør drives. Hvad den egentlige Dagleierbefolkning angaaer, da gjcelder det om at gjpre den, saa vidt muligt. Uafhængig af Fattigvcesenet, som hidtil har været dens farligste Fjende.