Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

454 B. KjobstaÄnarring. Som alt bemærket, vil vort Agerbrug endnu for mange kommende Aar være Hovedsagen, det Bestemmende og Af- gjsrende, hvad Folkets materielle Velvære angaaer. Det er det ikke blot ved det Korn og de Fedevarer det frembringer, men ogsaa og maaflee nok saa meget ved det Overskud af Mennesker, det afgiver til Industrien. Ved Siden af det indtager vor Industri en saare bested en Plads, en Plads, som ligeoverfor LandbrUget knap i Betydning kan maale sig med den, som Himsfliden inMog i en Bondegaard for et Par hundrede Aar siden. Ligesom Gaardens Qvinder havde Arbejde nok med at koge, bage, brygge, spinde, væve, strikke, sye o. s. v. og Gaardens Mcend med at holde Gaardens Avlsredflaber i Orden; saaledes er vor Jndtlstri ikke uanet videre, end at den kan forsyne Folkefamilien med de nødvendige Klæder, Redskaber, Huusgeraad o. s. v. Og ikke en Gang det kan den fuldstændigt overkomme, idet vi fra Udlandet maae tage mange Ting, hvis Frembringelse ikke ligger os selv fjernere end Udlandet. Vi fremføre ikke dette som en Dadel, men som en simpel Kjendsgserumg. Indtil videre er vort Landbrug i den Grad Hovedbedriften, at det Uden Sammenligning har Krav paa Statens og Samfundets Hovedhensyn. Af samme Grand maa det ogsaa ansees for naturligt og derfor tillige fordeelagtigt, at vor Industri fyrst og fornemmeligst befljeftiger sig med en Forædling af vore LandbrngsprodUcter, hvoraf endnu saa mange gaae ud af Landet i aldeles raa Tilstand. Zo rigere og mere indbringende vort Agerbrug bliver, desto rigere vil ogsaa vor Industri blive. Men indtager end vor Industri ikkun anden Plads i vor Hnusholdning, og det endda med en stor Afstand fra