Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

455 forste, fact har den dog i fuldeste Maal Krav vaa Statens og Samfundets Opmærksomhed; thi rører ikke vor Industri sig kraftigt, vil ogsacc vort Landbrilg blive langt mindre indbringende. Der er altfor stor en Solidaritet imellem dem, til at ikke Tab paa den ene Side flnlde blive Tab paa den anden. De store oekonomiske og sociale Principer gjcelde i faldt Maal og i lige Grad for begge, og de lade sig ikke tilsidesætte i nogen af dein Uden Tab og Skade for det Hele. En Middelstand er en Hovedbetingelse for Samfundets sunde Udvikling. Baade paa Landet og i Kjsbstaden er den en Nødvendighed, dersom ellers ikke Samfundet, som oste nok bemærket, stal oplyse sig i en lille Rigmandsklasse og et forfærdeligt Proletariat. Vi maae atter her gjentage, at vi, naar vi tale om Middelstand, ikke herved forstaae en skarpt begræubfet Klasse, men ikkun en Klasse, som Trin for Trin danner Overgang imellem de laveste og hsieste Klasser. Det nye Samfnnd taaler ligesaa lidt skarpt ad- skilte Klasser som Stcender, dersom der ellers skal være nogen Forstand i det. Z det moderne demokratiske Sam- ftlnd maa der hverken findes skarpe Overgange eller store Afstande imellem de forfljellige Samfundslag — der skulde ikke engang være saadanne Samfundslag — der bør kun være Tale om et Dverst og Nederst, men Overgangen imellem begge bør overall nære jevn. Paa Muligheden af en saadan Sarnsnndsbygning hviler den nnvcerende Ordnings Berettigelse, og umulig er den vel ikke; men den kræver rigtignok, at de indUstrielle Hensyn hverken paa Land eller i By blive de eneraadende, men Underordnes de sociale Hensyn, der omfatter alle berettigede Sider af Samstmds- livet. For Tiden synes man meest tilbpielig til at Under- ordne Industrien Alt og til at paastaae, at den rigeste Industri altid maa være forenet med de sundeste og i høiere Forstand lykkeligste Samfimdstilstande. Men det er