Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

456 netop dette eensidige industrielle Samfund, som altid maa og vil stabe GUldtilbedelsen og dele Samfundet i nogle faa Rige og mange, uendeligt mange Fattige. At disse Til- stande ere stærkt ifcerd med at Udvikle sig ogsaa her i Landet, ville nogle faa Tal klart nok vise. Dagleierklcrssens Antal er og maa altid være altfor lavt ansat i vort Tabelvcerd, da Enhver, der nok saa lidt beskjeftiger sig med en anden Haandtering, men forøvrigt og i Hovedsagen lever af Dagleier- arbeide, lader sig opføre under him anden Haandtering. Navn- lig er dens Antal meget for lavt ansat for Landsognene, hvor næsten alle de jordbesiddende Himsmænd, der dog i en saa stor Udstrækning leve af Dagleierarbeide, ere holdte udenfor Dagleierklassen. Alligevel er dennes Antal fra 1840 til 1870 voxel med 48 pCt., medens Landbefolkningen i sin Heelhed er voxel met) 33 pCt. Havde Landbefolkningen ikke kunnet afgive en uhyre Masse af sine Arbejdere til Byerne, vilde selvfølgelig Dagleierklassen paa Landet være voxet i en ganske anden Grad. Det er i Købstæderne og Kjsbenhavn, man stal syge Landbefolkningens OverskUd. Fra 1840 til 1870 voxede Kjsbstcedernes Befolkning i sin Heelhed 70 pCt. og Kjøbenhavns 50 pCt., medens Dagleierklassen voxede henholdsviis 157 og 215 pCt. Disse Tal vise tydeligt nok, i hvilken Grad den store Bedrift Udvikler sig paa den mindres Bekostning. Z det gamle Samfund Udgjorde Haandvcerkerne og Detaillisterne den store Masse af Middelstanden i Byerne, og med Haandvcerkerne og Detaillisterne — i Kjsbenhavn, Urte- kræmmere, ManufactUrhandlere, Hosekræmmere o. s. v., i Kjsbstcederne de saakaldte Kjobmcend — vil ogsaa Middel- standen forsvinde. Ihvorvel nu hverken den ene eller den anden af disse Klasser trues med pieblikkelig Undergang, er det dog tydeligt nok, at de middelstore Bedrifter mere og mere vige Pladsen for de store og de ganske smaa, hvilke sidste altid voxe samtidigt med Proletariatet. Men ligesaa