Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

457 lidt som man paa Landet kan være tjent med en Befolkning, der alene bestaaer af store Eiendomsbesiddere og en tallps Skare snlaa Himsmoend og Indsiddere, ligesaa lidt kan man ansee det for heldigt, at Befolkningen i Byerne kommer til at bestaae af Fabrikherrer, Grosserere og Proletarer. Der kan ganfle vist med en saadan Fordeling arbeides med stprst iudilstrielt Udbytte; men det er dog ikke Hovedsagen, naar ikke de andre Samfundskrav flee Fyldest i samme Grad. DesUden er det ikke en Gang vist, at der paa den Maade i Længden arbeides med stsrst industrielt Udbytte. Vi tcenke her ikke nærmest paa de indilstrielle og oekonomiske Kriser, som under denne Ordning ideligt hjemssge Sam- stlndet; men fyrst og sidst paa de sociale Kriser, som stadigt stille sig mprkere og msrkere i Horizonten, ikke som sorbigaaende Storme, men som sociale Orkaner, der hmne ødelægge hele Samfundet. Sagen er den, at Samsirndets store Masse ikke i Længden bsr, kan eller vil sinde sig i at være Arbejdskraft og intet Mere. Som saadan gaaer og gjcelder den kan som anden Arbejdskraft, f. Ex. Hestekraft eller Maskinkraft, som man ogsaa vil sætte istedetsor den, sera ofte det lader sig gjsre. Zngensomhelst Skoleunder- viisning vil kunne lære Folkets Masse at finde sig heri; den turtle snarere bevirke det Modsatte. Jo dygtigere en Befolkning er, desto mindre vil den kunne finde sig i, at der intet Opad eller Fremad er for den, ikke engang for dens bedste Kræfter; og hvad Haab om at arbeide sig opad og fremad er der for de enkelte Arbejdere i et Samfund, som kun har et forholdsviis ringe Antal overordnede Stillinger, men forsvrigt ikkun Rum og Plads for Proletarer? Lotteri- spilleren har ti Gauge mere Udsigt til at vinde den store Lod. Saa længe der er Udsigt til at arbeide sig frem og op, kunne dygtige Mcend finde sig i smaa Kaar og en Usel Daglpn; betages denne Udsigt dem, vil ikke den hpieste Daglxm, SamfUndet kan yde — og der er temmelig