Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
472
overhovedet ncerbeflcegtede Lairg helst maae forene sig til eet
Lang.
Tet tur be maaflee ikke her være overflødigt, med et
Par Ord at omtale Kunstens Forhold til Haandværket.
Som alt tidligere viist udgik Middelalderens Kunstnere af
Haandvcerksklassen, og nogen særskilt Kunstnerklasse kjender
man ikke til syr i en langt nyere Tid, da Kunstnerne,
navnlig da Malere og BilledhUggere, begyndte at inodtage
unge Mennesker, der aldrig havde været indskrevne i noget
Lang, som Elever i deres Atelier. I denne Bogs fyrste
Afsnit have vi fremhævet det Uheldige i, at Kllnstllerne
saaledes bleve nydte til at udsondre sig af Haandvcerks-
klassen. Uden at Kunsten sætter sit ©tempel paa det hele
Samfundsliv, paa alle vore Omgivelser, opfylder den ikke
sin Mission. Et smllkt Maleri, en stjyn Slatne maa an-
bringes saaledes, at de hver for sig komme til deres Ret,
og vi forstaae ikke den Smag, der kan forelske sig i et
smukt Maleri, men som ikke saares as den meest skrigende
Smagløshed i sine øvrige Omgivelser. Et kunstuerifl ud-
viklet Die vil saares ligesaa meget ved Stuens smagløse
Decoration og MeUblering som ved et Uheldigt Billede.
Knust og Haandværk maae paa alle Punkter arbeide hinanden
i Her ud erile. Der er ogsaa noget Usundt og Forkeert i at
opdrage et ungt Menneske ligefra Drengeaarene af til at
være Kllnstner, til at være Geni. Tet vilde dog vel ikke
let falde Nogen ind at opdrage og oplære en Syn til at
være Digter. Følgen af denne Forkeerthed er, at Kunsten
belemres med Utallige Mddelmaadigheder, der føre en
sørgelig Tilværelse hele Livet igjennem, hvorimod de, oplærte
som Haandvcerkere, maaflee vilde have ført et lykkeligt og
ogsaa for Andre tilfredsstillende Liv. Afdøde Professor
Skovgaard fortrød aldrig, at han havde begyndt Livet som
Malerlcrrling og Svend, hvad bedst viser sig derved, at
han lod en Svn gaae samme Bei, uagtet denne allerede