Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

474 er Dreng og trænger endnu en Stund til Vejledning og Tugt paa alle nulligeOmraader. Opdrag og oplær Dreilgen forsvarligt og Under nogenlunbe hyggelige Forhold, og der er ingen Grund til at tvivle om, at et godt Forhold vil tilvejebringes. Der er ingensomhelst forstandig Grund til, at den unge Haaudvcerker, mere end den unge Student, Handelsmand eller Landmand, skal være raa og Usømmelig i sin Færd og i sin Tale, til at han ene skal kunne finde sin Fornyielse i Ssndags- og Mandagssviir, eller tit at han halvt som Dreng skal styrte sig inb i et Familieliv, som han hverken har Kræfter eller Modenhed til at syre. At det ikke behpver at uære sacrledes, vise noksom de ikke saa ganske faa baade dygtige og vcrkkre Haandværkere, man træffer pan, Mcend, soul vilde være en Hæder for enhver Stand. Men enbnu ere dog saadanne for meget en Und- tagelse, og skal det ikke vedblive nt være saaledes, maae vi vaage bedre over den opvoxerrde Lærling og ikke i Drmgc- aarene lade ham gane for Lud og koldt Vand og endnu mindre paa Værkstederne udsætte ham for liderlig og anden fliden Snak eller for slet Exempel. Man gaaer vistnok ikke for vidt, naar man paastaaer, at den hele Svendeeleudighed har sin GrUUd i Lærlingenes slette Oplcerelse og endnu slettere Opdragelse. Herfra stammer Svireriet, de letsindige Mgteskaber og den dermed følgende Uselhed og Fattigdom samt den Stridighed og Utilfredshed, som altid vil syge Granden til Elendigheden hos Slubre end sig selv. Ingen er nærmere til at reformere alle disse Forhold enb Haand- værkerne selv; de have og mane bære Hovedansvaret herfor. Men Samfundet maa ikke lægge Hænderne i Skjydet, -det baade fnn og skal lede og stylteHaandværkernes Bestræbelser. Der vil ganske vist ogsaa fra Samftlndets Side kræves err Deel Pengroffre, men Samfundet vilde i en skrækkelig Grad være kortsynet, dersom det søgte at Unddrage sig disse Offre;