Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
477 sovede saa trygt ind Under Absolutismens faderlige Bestyt- telse, at den nye Næringslov ikke var istand til at vække dem til en klar Opfattelse af deres Stilling. Ville Haand- vcerkerne være paa deres Post og niande sig op, have de ikke Noget at frygte af Actievcesen eller af dm store Bedrift overhovedet; men kunne og ville de ikke det, kan Alt tages fra dem, saa at der ikke bliver en selvstændig Haandvcerks- mester tilbage. Der er Jntetsomhelst til Hinder for, at den store Capital kan tage Rub og Stub fra dem, saa at de i det Hsieste faae Lov tit nt arbeide som almindelige Fabrikarbeidere i kæmpemæssige Værksteder. Muligviis ville vore Haandværkere ikke stnde sig heri, men foretrække at udvandre eller nedlægge deres Haaudtering, hvad imidlertid ikke vil have anden Virkning, end at vedkommende Capitalister indforskrive Arbejdere fra Udlandet. Vil det ikke gaae hermed, saa iudforskrives selve Gjenstandene, hvad man allerede har begyndt med. Istedetfor Haandværkere faae vi i saa Tilfælde store Udsalgssteder, hvor Udlandets Haandværksfrembringelser forhandles. Saa galt er det da heller ikke, vil man svare. Ganske vist ikke ettbim, men det er dog ligefuldt nødvendigt, at Haandvcerket er paa sin Post, det skylder det sig selv og det skylder det Samfundet. Ville imidlertid Haandvcerkerne flutte sig sammen, istedetfor som nu kun at betragte hinanden som Fjender og Rivaler, saa har Haandvcerket ikke stort at frygte afben store Capitals Overgreb; thi deels kan i Reglen den enkelte dygtige Haand- vcerksmester arbeide ligesaa billigt som Actieselflaberne, der altid arbeide dyrt, deels kunne de jo ved at forene sig i de fleste Tilfælde møbe Actieselflaberne og Capitalisterne paa deres egen Grrmd og selv flutte sig sammen i Actieselflaber. Det, der hidtil har skrcennnet'Haandvcerkerne fra at møde den store Bedrift i aaben Kamp er Dampmastinen, og i den har ganske vist den store Capital en forimbabel Allieret. Den er saa meget farligere for den lille Bedrift, som den