Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
478 bliver kostbarere og derfor ufordeelagtigere at arbeide med, jo mindre den bliver. Under en vis ©tørre!)e arbeider den kun med Tab. Endnu har imidlertid Dampmaskinen ikke i nogen væsentlig Grad fortrcediget den store Masse af Haandvcerk, og Haandvccrkeren har endnu ikke Grand til at give tabt for dens Skyld. Opfindsomheden har ingenlunde udtsmt sig i Dampmaskinen, og der arbeides netop ml meget ivrigt og som det synes med Held paa, hvad man har kaldt Dampmaskinens Afløsere. Netop den Mangel ved Dampmaskinen, at den ikke egner sig til at arbeide i det Smaa — og det er en Mangel — syger man nu at komme nb over ved at construere Mastiner, der, benyttende andre Bevcegelseskrcefter end Dampen, kunne ar- beide for den lille Bedrift. Problemet kan vel ikke siges at være lyst enbnu, men slaae ikke alle Julemærker feil, er '.nan neppe saa meget langt fra Maalet. Er »det fyrst uanet, er ogsaa den middelstore og mindre Bedrift sikkret. Actievcesenet har ganske vist endml ikke i nogen væsentlig Grad fortrædiget Haandvcerket; idetmindste ikke Umiddelbart. Middelbart har det gjort det hele Samftmd Fortræd nok, ikke fordi Actievcesenet i og for sig er for- dærveligt og fordømmeligt, men fordi det, benyttende sig af Lovenes Mangelfuldhed, har udskeiet i en Utilladelig Grad. Actievæsenet i sin rmværende Skikkelse eller, rettere sagt, dets Udskejelser ere den frie Concurrences hæsligste Wring, den Bttring, som allertydeligst godtgjpr, hvor nødvendige nye Love ere under saa nye og uvante Forhold som dein, den frie Concurrence har skabt. Saa langt fra, at Loven behøves mindre, trænges der tvertimod mere tit den Under den frie ConcUrrence; og hvor Tilstandene ere nye og Ukjendte, bør Lovgiveren være vagtsom og holde Die med Samfundets Bevægelser under det nye Regimente. „Caveat lex“ (Loven skal beskytte) maa mere end nogensinde ellers være Samfundets Lvsetl. Actievæsenets Udskejelse er Ubetinget Mammonsdyrkel- sens uhyggeligste Fremtoning, fordi den mere flamlpst og frækt