Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

476 Bedre iblandt dem, som senere reife sig, bære dog ofte Mærket as disse tidlige Udskejelser hele Livet igjennem. Hvorom Alting er, Haandvcrrksklassen har endnu ikke kæmpet; det er knap gaaet op for den, at der er Noget at kæmpe for. Overalt, hvor den store Bedrift er optraadt her i Landet, har den kunnet gjore det temmelig uhindret, -selv paa Omraader, hvor en dygtig Haandværksstand bnrde og kUnde have viist den tilbage. Vort Fabrikvcesen og vort Actievcesen er endnu saa uudviklet, at det forholdsvns ar- beider saa kostbart, at Haandværket idetmindste paa sine egne Omraader nok kunde concurrere med dem; ikke at tale om, at der findes store Lang, som indtil Dato ere saa godt som uberørte af de store Bedrifter og Actieforetageuder. Naar det alligevel er gaaet tilbage for saa mange Haand- værkere, saa maa Grunden syges hos Haandværkerne selv, som i deres Mangel paa Sammenhold ikke have fattet Tidens Krav. Havde de det, vilde det neppe være kommet til et saadant Brud imellem Mestre og Svende, som det, der for Tiden bereder Samfllndet saa mange Bekymringer. Var den unge Haandvcerker udgaaet fra en bedre Skole, vilde det sikkert aldrig være kommet dertil. Paa den ene Side vilde Svendene have indseet, at Mestrenes Sag var Haandværkets Sag, det vil sige Svendenes saa godt som Mestrenes; og paa den anden Side vilde Mestrene tidligere have indseet, at de baade burde og kunde byde dygtige Svende bedre Kacrr. Til et saadant Bnid vilde det aldrig være komrnet. Det er vist nok, at Laugsvcesenet befandt sig i en heil- st) gu ende Tilstand, og at man mærkede saare lidet til Sammenhold eller Sammenvirken i de enkelte Laug Hvert Lailgsm edlem gik sin egen skjceve Gang, og den Elle be- kymrede sig ikke stort om den Anden, Undtagen naar der kUnde blive Tale om Overgreb eller Indgreb, saa var man strax paa fin Post, tidt nok for en Bagatel. Sangene vare