Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

497 VIL Vmtshuushold og Srændeviins- udskjenlming. Overfor denne Klasse, nemlig Dagleierklassen, der med god Grund kan betragtes som Samfundets umyndige Born, har Samfundet mange Pligter. Der maa sørges forsvarligt for dens Børns Opdragelse, for dens Boligers sunde og forsvarlige Beskaffenhed o. s. v. o. s. v. Det tør ikke paastaaes, at Samfundet hidtil tilfredsstillende har op- fyldt disse sine Pligter. Men i en bestemt Retning har Samfundet i en utilgivelig Grad været pligtforssmmende. Hvad kan det hjælpe, at vi bygge Skoler og efter bedste Evne sørge for Almuens Bsrns Skoleopdragelse, naar vi saa fors.vrigt heelt flippe Barnet af Syne i det Dieblik, det forlader Skolen og dermed som oftest tillige sine For- ældres Huns? Enhver, der kjender noget til de lavere Samfundsklasser, veed ogsaa af egen Erfaring, at Forceldre af Almuesklassen bevare meget ringe virkelig Myndighed over de Bprn, der have forladt Hjemmet og enten som Lærlinge eller Tyende komme i Fremmedes Hcender. Sam- fundet ^kan ikke forsvare og heller ikke være tjent med, at disse Børn i saa ung en Alder kastes ud i Livets Malstrpm uden nogetsomhelst ansvarligt Tilsyn. Det Mislige herved er allerede udpeget ved Omtalen uf Haandvcerkslcerlinge. Her skulle vi særligt omtale en bestemt Forsømmelse fra Samfundets Side. Den Ligegyldighed, hvormed det tillader den ene Fordcervelsesanstalt — og som en saadan kan man vel stemple Værtshuset — at reise sig ved Siden as den anden, er i hpieste Grad fordømmelig. At Familiens, Sko- lens og Kirkes Gjerning bliver gold, saa længe VcertshUset sial spille den Rolle, det nu spiller, følger ligefrem af sig selv. Da Sagen om Værtshuushold og Brcmdeviins- udfljenkning var for i Odense Byraad i Anledning af § 9 i Lov as 23de Mai 1872, havde nærværende Forfatter 32