Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

43 at holde de sidste i Trældom; man vil jo saa nødig selv be- finde sig paa det laveste Samfundstrin, og det er saa be- » hageligt at have Andre nedenunder sig. Og saa længe man har Andre nedenunder sig, finder man sig bedre i sine egne Kaar. Derimod vil det altid i Længden falde vanskeligt at holde et heelt Folk nede i Trældom, naar Folket ellers be- sidder nogen virkelig Livskraft. — Slaveriet var, som alt bemærket, næsten forsvundet, hovedsagelig vel ved Kirkens Exempel og Bestræbelser, og Livegenskabet, hvorvel det var en hsist ufri Tilstand, var dog langt fra at o ære Slaveri. Hvor Livegenskabet bestod i sin strengeste Form, kunde den Livegne ikke indgaae Wgteskab uden Herrens Tilladelse; hans Eiendoms- og Arveret var meget tvivlsom og altid be- ■ grcendset; mm rinder denne strenge Form havde Herren for- holdsviis kun ringe Fordeel af sine Livegne. Det er allerede bemærket, hvorledes enkelte Livegne i ' Tidens Løb erhvervede sig deres Frihed. Z det tiende Aar- hundrede vare slige Frigivelser eller rettere Frikjpbelser vist- nok meget sjældne; man kan imidlertid dog paavise en saadan fra 967, da Abbeden af St. Arnou frigav Indbyggerne i Morville sur Seille i Ncerhedell af Metz. Men i det 12te og 13de Aarhundrede bleve de meget almindelige, og det var Kongerne, som gave Exemplet. Ludvig den Tykke frigav Indbyggerne i Mureaux uær ved Paris, og 1125 frigav Suger be Livegne i St. Denis. i 180 viste Ludvig den Unge Indbyggerne i Orleans og dens Forstæder samme Begunstigelse, og Philip AngUst fritog Alle, som maatte -ville nedsætte sig i denne By, for Livegenstabets Byrder og Pligtarbejde. 1222 gav famme Konge Indbyggerne i Becm- » mont sur Oise Friheden, og i 1311 ildstedte Philip den SmUkke et Fribrev for de Livegne i Valois. Det største Skridt henimod Frihed gjorde Ludvig den Stolte, idet han 1315 udstedte sin berømte Ordonants, ved hvilken han paa sine Doniainer proklamerede de Livegnes Ret til individuel i,