Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

44 Frihed og til at frifjøbe sig, idet han tillige opfordrede de andre Herrer til at følge fit Exempel, og Herrerne, baade de verdslige og geistlige, fulgte hans Exempel i stort Antal. Notre-Dame's Archiver indeholde utallige saadanne Fri- breve fra det 12te, 13de og 14be AarhUndrede. Alene for Starene fra 1249 til 1379 findes 64 saadanne Fribreve. Snart gjcelde disse Fribreve hele Landsbyer, snart enkelte Familier og Personer. Det er ikke alene simple Haand- vcerkere og Arbejdere, der paa denne Maade erholde deres Frihed; der træffes blandt disse Frigivne „des maires de villages et méme des clercs“. Man vilde imidlertid tage storlig feil, dersom man meente, at denne Frigivelse skyldtes Hensyn til de lavere Klassers Tarv og Velvære, eller at den fandt Sted uden Vederlag. Kongerne saa vel som de store verdslige og gejst- lige Herrer fandt, at den svarede Regning i oekonomifl Henseende, det vil sige, naar der betalies godt for den. Rogen besternt Grcendse, for hvad Herren kunde forlange af sine Livegne i Arbeide og Afgifter, fandtes ikke. Den Liv- egne var Gjenstand for en meget vilkaarlig Beskatning, som tidt fortjente Navn af Udsugelse. Alligevel var Indtægten ikke stor, thi den Livegne arbejdede uvilligt, og jo mere han ndsugedes, desto mindre havde han at yde af. Herren stod sig derfor godt ved at lyse sin Livegen imod en klækkelig Sum een Gang for alle og en fast aarlig Afgift, der heller ikke var saa ringe. Da saaledes Notre-Dame's Domkapitel frigav Indbyggerne i Orly, maatte disse herfor betale 4000 Livres inden otte Aars Forløb, og indtil Summen var heelt Udbetalt, vedbleve de som hiotil at være Livegne. Des- f or uben maatte de aarligt betale deres Tiende, yde deres be- stemte Hoveri og en Deel andre Afgifter — alt Uden Hen- syn til, hvad de forø urigt maatte udrede i Skat og Afgift. Tillige vare de forpligtede til at indanke alle deres Rets- trcetter for Kapitlet. — Frigivelsen var heller ingenlUnde