Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

45 fuldstændig; Bonden forblev som hidtil at være sin Herres Undergivne, men han erhvervede sig en vis Frihed. Han blev en jmidisk Person, og hans Bdelser bleve contrakts- mcessigt fastsatte. Han kunde gifte sig, arve, testamentere, kjybe og sælge efter Behag. — Denne Frigivelse eller rettere Frikjsbelse vidnede tillige om, at Samfundet havde gjort et godt Skridt fremad i Cultur og Velvære. Saa længe Samfundets Fornødenheder vare faa eller ingen, kunde Haandværker og Arbejder heller ikke tjene synderlig ved fit Arbeide. Fyrst da Fornødenhederne tiltoge og med dem Arbejdets Værdi, fyrst da Haandvcerkeren tndsaae, at hans Arbeide knnde indbringe ham noget mere end netop det dag- lige Bryd, følte han en naturlig Trang til at sikkre sig Overskudet af sit Arbeide imod Herrens vilkaarlige Ud- sugelser og lovmæssige Arveret. Det var derfor ogsaa før ft og fornemmelig Byernes Befolkning, som frikjybte sig, me- dens de livegne Bpnder længe vedbleve at holde sig tilbage og updig indlods sig herpaa. De satte ikke saa megen Prns paa Friheden, at de skulde ville tilkjsbe sig den ved at paa- tage sig Welsen af den hsie Landgilde, der saa krævedes af dem. Da saaledes Philip den III tilstod de Livegne paa Pierrefond Ret til at indgaae ZEgteskab og Arveret imod en aarlig Afgift af 20 Livres, men med ben Bibetingelse, at den, der giftede sig med en Livegen, derved vendte til- bage til Livegenstabet, skyndte Bpnderne sig at ægte Liv- egne og ansvgte tillige Parlamentet om atter at mnatte tilwe Livegne og som saadanne sritagne for den tunge Landgilde. Men ved Siden af denne Emancipation foregik der en anden Bevægelse, som fulbt saa meget bidrog til at hæve Borgerklassen til et Mere Stade i Samfundet. Byerne i Syden, navnlig de langs med Middelhavet, vare aldrig sunkne saa dybt i Elendighed og Trældom som Frankrigs andre Slæder. De havde forstaaet at hevde og bevare ikke