Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

46 faa Rester af deres mnnicipale Uafhængighed baade under Folkevandringen og under Feudalismen. Hertil bidrog især deres Handelssamqvem med Italien, thi selv i Frankrigs mvrkeste Lid havde de dog vidst at bevare en vis Grad af industrielt Velvære, som var Ukjendt andetsteds i Riget. Dette Velvære gav dem Mod til at reise sig imod deres Undertrykkere og giøre Oprør, naar disse gik dein altfor nær. Alt eftersom Feudalismen blev mægtigere, blev ogsaa denne Deel af Landet mere Undertrykt; men de be- nyttede sig dog saa klogt af Lejligheden, at de lidt efter lidt tilkæmpede sig kommunal Uafhængighed, og inden Udgangen af det 12te Aarhnndrede var det lykkedes for Arles, Nimes, Montpellier, Narbonne, Toulouse og Lyon. De Friheds- breve, som Herrerne tilstode dem, og Consulatsinstitutionen gave deres republikanske Forfatning ny Styrke og sikkrede Borgernes Rettigheder. — Z Byerne i Norden var Friheden aldeles forsvUnden tilligemed de romerske Institutioner, og her maatte den heelt tilbageerobres. Le Mans, Cambray og Beauvais gave Exemplet i Slutningen af det Ilte Aar- hundrede, idet de constituerede sig som Comma ner, „et nyt og afskyeligt Ord", som en samtidig MUnk Udtrykker sig, „der betyder, at de Skattepligtige fim een Gang om Aaret betale deres Herre de Afgifter, de som Livegne skylde ham". De andre Byer tvvede ikke med at følge Exemplet, og i det 12te og 13de Aarhnndrede dannede der sig rinibt omkring lignende Communer. Nogle tiltvang sig Friheden ved Oprsr eller Krig, andre naaede Maalet ved Overenskomster med deres Herrer. Laon, Reims, Beauvais og de store flanderske ManufactUrbyer bleve de meest berømte og tjente som Mpnstre. Men fordi de bleve CommUner, bleve Byerne langtfra heelt uafhængige af deres Lehnsherrer, som de ligefuldt maatte yde deres Hylding, deres personlige Tjenester og betale Afgifter deels in natura, deels i Penge. Men de