Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

47 betalte disse Afgifter ikkun een Gang aarligt, og Afgiften var contraktsmcessigl fastsat. (Eommimerne bleue nu selv mere eller mindre selvstændige Led af det feudale Hierarchi. Nogle bleve endog deres tidligere Herrers Ligemcrnd og styrede sig selv aldeles uafhængigt, havde deres Vaabenmærke, deres Krigsfolk, deres Indtægter og deres Vasaller. Samtlige en saadan Communes Borgere kaldtes Svorne Cjurés) og vare gjensidtgt forpligtede til at understøtte hin- anden i alle Stridigheder med Fremmede og med de om- boende Lehnsherrer, og den, som bryd bemie Forpligtelse, blev haardt straffet. Z Reglen dømte Conununerne i deres egne Trætter, idet Borglnestre og Raadmcend vare Dommere. Comlnunen havde sine Zndtcegter, opkrcevede sine Skatter, gjorde Laan og valgte sine Dvnghedspersoner. Z disses Valg deeltoge ofte samtlige CommUllens Borgere, men nok saa ofte valgtes Dvrighedspersonerne middelbart igjennem Haandvcerkslaugene, saaledes at hvert Laug hvert Aar valgte sig sin Oldermand og disse Oldermænd igjen valgte Borg- mesteren for næste Aar. Valgene foregik imidlertid paa meget sorskjellig Maade i de sorskjellige ComlNUner og vare mange Steder meget indviklede. I Amiens s. Ex. traadte LaUgene aarligt sammen for at vælge sig hvert især en Oldermand eller Formand. De saaledes udvalgte Oldermænd valgte tolv Raadmcend og disse valgte igjeit tolv andre Raadmcend. Disse 24 Raadmcend præsenterede derefter 3 Personer for LaUgenes Oldermænd, som blandt dem valgte Communens Borglnester. Communerne havde en haard Kamp under denne deres Tilbliven, og mange af dem vedbleve at leve paa Krigsfod med de omboende Lehnsherrer. For at modstaae disse ide- lige Angreb og Overgreb, forenede ofte flere Comnlllner sig sammen, ligesom de ogjaa gjerne søgte at knytte deres For- stæder og de omliggende Flækker til sig for i dem at have et