Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

48 Bolværk. Z den idelige Kamp bUkkede nogle af dem under, medens andre kun seirede ved Kongemagtens Hjælp, men maatte saa i Reglen betale Seiren med at Underkaste sig deres Hjælper. Alt eftersom Kongemagten vandt Omraade og blev mægtigere, maatte Kommunerne bøie sig for den, og i det 14de Aarhnndrede maatte de sidste af dem, de, som hidtil havde bevaret deres Uafhængighed, overlevere deres Friheder og Privilegier i Kongernes Hænder. Men det tør dog neppe paastaaes, at Borgerstanden tabte herved. Denne Uafhcengighedskamp havde været en blodig og urolig Tid, da de altid maatte staae paa Post mod deres mægtige Fjen- der. Ved at give sig Under Kongemagten, tabte de langt fra alle deres Friheder, tvertimod fik de dem i Hovedsagen tilbage, men kun imod, at de anerkjendte Kongen som deres virkelige Herre, uden hvis Brev og Segl de ingen Adkomster havde. Kongerne vare ogsaa altid rede til at beflytte dem imod de mægtige Lehnsherrer. Man maa imidlertid ingen- lunde troe, at Kongerne egentligt yndede denne comnnmale Selvstcendighed; paa deres egne Dolnainer taalte de den aldrig, og naar de nu og da i de Provindser, hvor de kuilde siges at være Herrer, indrømmede Communerne Selvstæn- dighed og Uafhængighed, stele det kun for i de trange Tider nt have Bimdsforvante i dem, og saasnart de kunde undvære deres Hjælp, tpvede de ikke med at gjpre dein afhængige og Uselvstændige. Z de Communer, hvor Kongerne altid havde vidst at hævde deres Magt og Myndighed, fik Industri og Handel Lov til at Udvikle sig i forholdsviis Ro og Fred, og selv de af Kongerne meest afhængige Communer bevarede ved Siden af denne Afhængighed en stor Mængde muni- cipale Friheder. Paris erholdt saaledes aldrig noget com- MUnalt Frihedsbrev (charts communale); men dog nøbe Parises Borgere fra umindelige, Tider meget Udstrakte Fri- heder. De valgte selv deres Borgmestre og Raadmcend, som vaagede over deres Interesser, dpmte i deres Trætter og som