Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

1 49 i det 13de AarhUndrede endog stpde Kongens Foged tilside og selv tiltoge sig den ftørre Andeel i Byens Styrelse.---- CommUnerne havde deres egen Lovgivning. De Kjendelser, der Udgik fra de borgerlige Domstole, udgjorde en Lovsam- ling, som allerede inden Udgangen af det tolvte AarhUndrede fulgtes i mange Tilfælde. Z SlUtningen af det 13de Aarhundrede begyndte man at nedskrive som Vedtægter, hvad der hidtil fun havde havt Gænge som MUndtlig Overlevering og Sædvaneret. Den berømteste af disse Vedtægter er „Etablissements de saint Louis“, der blev offentliggjort 1270. Denne Lovsamling satte en skarp Grcendse imellem Adelige og Borgere, men den tilsteder dog Tvekamp imellem Adelig og Borgerlig, og bestemmer, at dersom Udfordreren er en Adelig, flal han kcempe tilfods ligesom sin borgerlige Modstander. — Medens Lehn og Godser i Reglen gik i Arv til den Førstefødte, var der fuldstændigt lige Arvdeling imellem den Borgerliges Bsrn. Naar Manden dpde, arvede Enken det Halve af hans Efterladenskaber. Commimedannelsen begyndte i det Tidligste i Slutningen af det Ilte Aarhundrede, men forinden den tog sin Be- gyndelse, havde der danvet sig andre Corporationer, som vel egentligt maae betragtes som Grundlag og Udgangspunkt for hiin. Disse Corporationer vare Haandværkslaugene. Naar disse opstode, veed man ikke med Bestemthed; men at deres Dannelse var gaaet forud for CommUnedannelsen, kan man flutte deraf, at Communalforfatningen og navnlig Valget af Commnnens Embedsmcend i Reglen var knyttet til den corporative LaUgsinddeling. Et Par af disse Lang antages med Rette at være en Fortsættelse og Udvikling af de til- svarende romerske Collegier. Paris maa s. Ex. selv i sin 4