Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

50 ynkeligste Tid have trængt til at provianteres Udenfra, og det er rimeligt at antage, at det FlodskipperlaUg (les mar- chands de l’eau), der 1121 faaer sine Privileger bekræftede som et paa den Tid gammelt Saug, er en Fortsættelse af det tilsvarende romerfle Collegmm (nautæ parisienses). Det Samme kan vistnok forudsættes om SlagterlaUget i Paris. Z et Charte fra 1134 omtales deres Boder som ældgamle. Den langt ftørre Deel af Lcmgene ere derimod vistnok Ny- dannelser. Z Barbariets mørkeste Tid var der ganfle sikkert en ikke saa kort Lid, da næsten alt Haandværk, der ikke be- fattede sig med Livets vigtigste Fornødenheder, ganske hvilede som Zndnstri. De Mægtiges. Fornødenheder vare saare faa, og med dem forsynedes de af deres egne Slaver og Livegne. Alle de Andre forsynede sig selv ved Hjælp af Huusflid. Men alt eftersom (Muren atter tog et Opsving og alle Klasser fik flere Fornødenheder, Udsondrede Haandvcerket sig som særegen Industri, og saasnart Arbeidet viste sig at være lønnende, følte Haandværkerne ogsaa Nødvendigheden af at stutte sig sammen til gjensidig Beskyttelse imod Herrernes Undertrykkelse og UdsUgelse. Man maa naturligviis fyrst have noget at beskytte, før man trænger til Beskyttelse, og Kampen for Frihed og Uafhængighed forudsætter altid et vist Velvære, som er Kampen værd. Det faldt saa natirr- ligt, at de, som arbeidede i det samme Haandværk, sluttede sig sammen til fcelles Beskyttelse, og af den GrUnd og paa den Maade dannede Laugene sig i Middelalderen. De Haandværkere, som horte til samme LaUg, boede gjerne i samme Gade eller Qvarter, deels for at besiytte hinanden, deels vel ogsaa for at Kunderne kande have lettere ved at finde dem. Imellem det romerfle Collegmm og det middelalderlige LaUg var der nogen Lighed, men større Ulighed. Det ro- merfle Collegmm var ganfle vist en anerkjendt Forening af Haandvcerkere, der fom Corporation havde en vis Ejendomsret