Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

51 og nogle andre Rettigheder, men alle dets Rettigheder vare knyttede til Korporationen, den enkelte Arbeider var i Or- dets strengeste Forstand Statens eller Corporationens liv- egne, Haardt behandlede Træl for hele sit øvrige Liv, naar han fyrst engang var indgaaet i Collegia. Det romerske CollegiUm var en haard Tvangsanstalt. Men Middelalderens LaUg vare Beskyttelsesforeninger. De, der arbeidede i samme Haandvcerk i samme By, dannede et Laug. LaUgsretten var et Privilegium, en Forret, som da Alt i Middelalderen hvilede paa PrivilegiUm og Forret. Istedetfor til deres egen Skade at concurrere indbyrdes, forenede Medlemmerne af samme Lang sig til fcelles Beskyttelse imod Herrernes Overgreb og Udsugelser, imod fremmede Arbejdere og imod Fastere i deres egen Haandtering. — Men Laugene havde en haard Kamp at bestüae i alle Retninger, og fvrst da de af Lehnsherrerne havde tiltvunget sig Anerkjendelse af deres Langsrettigheder, bleve de legaliserede og indtoge derefter deres Plads som Medlemmer af det feudale Hierarchi. Lauget, Gildet eller Broderskabet, hvad man nu vil kalde det, besad ingen politiske Rettigheder og kunde meget godt trives i Byer, der som de kongelige Byer aldrig op- naaede commUnal Selvstændighed; men det nyd store borger- lige og industrielle Rettigheder. Zgjennem sine Embedsmænd vaayede det over Fred og Orden i Langet. Det paasaae, at Arbeidet var forsvarligt, og det sprgede for, at de Træn- gende i Lauget nyde Understøttelse. LaUgsprivilegiet maatte pitre sig som Monopol med hele Monopolets Egoisme. Det var Langets Mestre, der skulde beskyttes imod Concurrencen baade i Byen selv og imod den, der krmde reises udenfra. Derfor var Antagelsen af Lærlinge meget begrcendset. Undtagen for Spnner af Mestre; Mesterspnnerne knude man ikke forhindre Ad- gangen. Af samme Grand bleve Fremmede nægtede Op- tagelse i Sauget, og som Fremmed betragtedes enhver Laugs- 4*